Ankestyrelsens principafgørelse A-37-04

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 91

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 - § 11, stk. 2

Ansøgeren søgte 2. maj 2003 søgte om hjælp til forsørgelse. Kommunen bevilgede engangsydelse for perioden 2. maj - 2. juni 2003 og herefter kontanthjælp.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren den 7. maj 2003 havde underskrevet en erklæring om, at han havde pligt til straks at meddele kommunen enhver ændring i de personlige og økonomiske forhold, og at afgivelse af urigtige oplysninger kunne medføre krav om tilbagebetaling og evt. anmeldelse til politiet efter straffeloven.

Den 16. juli 2003 meddelte han kommunen, at han havde fået arbejde fra den 17. juni. (uge 25).

Ansøgeren fik udbetalt sin første løn den 7. juli 2003 (mandag i uge 28) for ugerne 25 og 26 med brutto godt 7.500 kr.

Kommunen standsede hjælpen og traf afgørelse om, at ansøgeren uberettiget havde modtaget kontanthjælp for perioden 7. - 30. juni 2003 og derfor skulle tilbagebetale hjælpen iht. § 91, nr. 2.

Nævnet fandt, at ansøgeren i medfør af § 91, nr. 2, skulle tilbagebetale kontanthjælp modtaget i perioden 16. - 30. juni.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgeren i denne periode havde arbejde, som han fik udbetalt løn for den 7. juli 2003. Han havde derfor modtaget både løn og kontanthjælp for samme periode.

Nævnet fandt, at ansøgeren med urette havde modtaget kontanthjælp for den del af juni måned, der lå efter den 16. juni 2003. Nævnet skønnede i den forbindelse, at ansøgeren vidste eller burde vide, at han ikke var berettiget til at få kontanthjælp, når han fik udbetalt løn. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren tidligere i 2002 havde anmodet om tilbagebetaling af kontanthjælp i anledning af, at han dengang havde fået arbejde.

Nævnet tiltrådte således den trufne afgørelse, idet nævnet dog ændrede afgørelsen for så vidt angik størrelsen af tilbagebetalingskravet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet udtalte herefter, at betingelsen efter aktivlovens § 91, om at kontanthjælp skulle være modtaget mod bedre vidende, ikke kunne anses for at være opfyldt for den del af perioden, der lå før den 16. juni 2003. Nævnet var enigt med kommunen i, at kontanthjælp ikke kunne udbetales, hvis en person modtog en ydelse, som skulle dække samme tidsrum og samme formål som kontanthjælpen, hvilket dog ikke efter nævnets opfattelse ophævede kravet i § 91 om, at tilbagebetaling - bl.a. - kun kunne ske, hvis det kunne dokumenteres eller sandsynliggøres, at modtageren af kontanthjælpen vidste eller burde vide, at han ikke var berettiget hertil. Nævnet fandt i overensstemmelse hermed ikke, at det af lovbemærkningerne skulle fremgå, at der med lovforslaget var sket en ændring i dette forhold.

Kommunen bemærkede efterfølgende, at såfremt borgeren ved jobstart havde overholdt sin oplysningspligt og meddelt kommunen, at han ville starte arbejde den 17. juni 2003 og modtage første løn den 7. juli 2003, ville kontanthjælpen være stoppet den 6. juni 2003, således, at der den 30. juni 2003 kun blev udbetalt kontanthjælp for perioden 1. juni til 6. juni 2003.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang, der skulle ske tilbagebetaling af (bagudbetalt) kontanthjælp i et tilfælde, hvor ansøgeren først nogen tid efter at være kommet i arbejde, havde oplyst kommunen herom, og hvor han forinden havde modtaget sin første løn.

Ansøgeren skulle tilbagebetale den kontanthjælp, der var udbetalt den 30. juni 2003, og som var beregnet til at leve af i juli måned.

Begrundelsen var, at ansøgeren mod bedre vidende havde undladt at give kommunen oplysninger jf. § 11, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke straks, han havde fået arbejde, og senest samme dag, hvor han påbegyndte dette, havde oplyst kommunen herom.

For at der kunne stilles krav om tilbagebetaling på grund af, at modtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt, var det en betingelse, at hjælpen var modtaget uberettiget. Det ville sige, at han ikke havde opfyldt betingelserne for hjælpen.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren uberettiget havde modtaget hjælpen, udbetalt den 30. juni, og som var beregnet til, at ansøgeren skulle leve af i juli måned.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dersom ansøgeren havde opfyldt sin oplysningspligt, ville han kun have været berettiget til kontanthjælp indtil den første lønudbetaling.

Det forhold, at ansøgeren først fik udbetalt sin løn for uge 25 og 26 en uge senere og ikke ved udgangen af den 2. arbejdsuge, kunne ikke bevirke, at ansøgeren havde været berettiget til hjælp, indtil den faktiske udbetaling af lønnen.

Begrundelsen var, at forsinket lønudbetaling ikke indebar sådanne ændringer i forholdene ("social begivenhed"), at ansøgeren ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til forsørgelse jf. aktivlovens § 11. Der havde alene været tale om manglende likviditet i en periode.