Resume:
Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed, når der efter en langvarig sygemelding var behov for hensyntagende arbejdsprøvning på nedsat tid i en periode.
Reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen skulle anvendes ved afgørelse af, om det var nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at afklare arbejdsevnen, således at dagpengeperioden kunne forlænges op til 2 gange 13 uger.
Da reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen ikke var anvendt, forelå der tilsidesættelse af en garantiforskrift, som medførte ugyldighed, idet der ikke konkret var særlig grund til at se bort herfra.