Ankestyrelsens principafgørelse M-7-04

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003 - § 47, stk. 1 og § 47, stk. 5

Sagen drejede sig om en mand, der efter ansøgning modtog boligstøtte for året 2000. Han indgik i husstand med en samlever og en datter.

Han oplyste kommunen om en månedlig indtægtsstigning på samlet 15.954 kr. for månederne august til december 2000. Han oplyste endvidere kommunen om en månedlig indkomststigning for månederne oktober til december 2000. Denne indkomststigning betød, at han ikke havde ret til boligstøtte for oktober og resten af året. Han modtog derfor ikke boligstøtte i årets 3 sidste måneder.

Årsopgørelsen fra skattevæsenet viste, at husstanden udover de oplyste indkomststigninger havde haft uoplyste indkomststigninger på 19.958 kr. Manden kunne imidlertid dokumentere, at 16.510 kr. af denne uoplyste indkomststigning vedrørte perioden oktober til december 2000, hvor han ikke havde modtaget boligstøtte. For den periode, hvor der var modtaget boligstøtte, var der således tale om en uoplyst indkomststigning på 3.448 kr.

Kommunen fandt i sin afgørelse, at manden i perioden 1. august 2000 til 30. september 2000 havde modtaget 1.260 kr. for meget i boligstøtte. Kommunen krævede beløbet tilbagebetalt (efterreguleret) efter boligstøttelovens § 47.

Det sociale nævn fandt, at kommunen ikke var berettiget til at efterregulere mandens boligstøtte i perioden 1. august til 30. september 2000.

Ved afgørelsen af, om der skulle foretages efterregulering i et tilfælde som det foreliggende, hvor der i årets løb var oplyst om en uvæsentlig stigning, skulle denne stigning - opgjort for resten af året - sammenlægges med en eventuel uoplyst stigning. Såfremt summen heraf - den samlede indkomststigning - oversteg 17.000 kr. skulle der efterreguleres, jf. lovens § 47, stk. 1 og pkt. 258 i Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte (2002).

Det var nævnets opfattelse, at den uvæsentlige oplyste stigning pr. 1. august 2000 - 15.954 kr., jf. opgørelsen - ikke i mandens tilfælde burde medregnes med det fulde beløb året ud, idet boligstøtten ophørte med udgangen af september 2000 som følge af oplysningen om en - yderligere - indtægtsstigning pr. 1. oktober 2000.

I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den oplyste uvæsentlige indkomststigning skulle opgøres for perioden fra stigningens ikrafttræden til årets udgang. Kommunen henviste til Socialministeriets vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte, pkt. 253 og 258 og fandt, at der skulle anlægges en ensartet vurdering ved opgørelsen af den opsummerede indkomst i såvel løbende reguleringer som i efterreguleringer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der ved vurderingen af grænsen for den indkomststigning, der førte til efterregulering, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 1, skulle indgå den uoplyste indkomststigning samt eventuel oplyst uvæsentlig indkomststigning for hele boligstøtteåret, det vil sige både for den periode, hvor der var modtaget boligstøtte, og en eventuel periode, hvor der ikke var modtaget boligstøtte.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at efterregulere mandens boligstøtte i perioden 1. august 2000 til 30. september 2000. Manden var således ikke forpligtet til at indbetale det afkrævede beløb på 1.260 kr.

Det var en betingelse for efterregulering efter boligstøttelovens § 47, stk. 1, at den faktiske husstandsindkomst oversteg den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 17.000 (for år 2000).

Betingelsen var ikke opfyldt for månederne august og september 2000, idet den oplyste månedlige indkomststigning delvist vedrørte en periode, hvor der ikke var modtaget boligstøtte. Ankestyrelsen fandt således, at retten til periodemæssig opdeling af støtteåret, jf. lovens § 47, stk. 5, 2. pkt., både gjaldt oplyste og uoplyste indkomster. Hvis det var dokumenteret, at indkomsten vedrørte den del af året, hvor der ikke var modtaget boligstøtte, skulle den ikke indgå i opgørelsen efter § 47, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at § 47, stk. 5, 2. pkt. efter sin ordlyd omfattede både oplyste og uoplyste indkomststigninger.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det i lovbemærkningerne til § 47 (L 147 90/91) eksplicit var nævnt, at der kunne (skulle) ske en periodemæssig opdeling af boligstøtteåret fra det tidspunkt, hvor modtageren havde givet meddelelse om en ikke-væsentlig indkomststigning.

Der blev endelig lagt vægt på, at såfremt støttemodtageren ikke havde ret til periodemæssig opdeling af støtteåret ved oplyste indkomststigninger, ville han opnå en fordel ved at undlade at oplyse om stigningen. Ankestyrelsen fandt, at en sådan retsstilling ville være i modstrid med formålet med lovens regler om oplysningspligt og efterregulering.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.