Resume:
Et møde hos arbejdsformidlingen, der alene havde karakter af opfølgning, kunne ikke betragtes som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Udeblivelse fra mødet kunne derfor ikke sanktioneres med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger.
Resume:
Et møde hos arbejdsformidlingen, der alene havde karakter af opfølgning, kunne ikke betragtes som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Udeblivelse fra mødet kunne derfor ikke sanktioneres med nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger.
Der er kommet nye regler på området
Kassationsdato:
30-12-2009
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 38a, stk. 1, nr. 2
Modtager begyndte den 3. marts 2003 i et aktiveringstilbud. Hun modtog kontanthjælp alene på grund af ledighed.
Ved brev af 23. maj 2003 meddelte arbejdsformidlingen, at hun var afmeldt arbejdsformidlingen med virkning fra samme dag. Endvidere blev kommunen orienteret af arbejdsformidlingen herom.
Kommunen meddelte ved brev af 30. maj 2003, at modtagers kontanthjælp ville blive nedsat med 1/3 i 3 uger i henhold til aktivlovens § 38 a, idet man vurderede, at hun var udeblevet fra en kontaktdato på arbejdsformidlingen.
Det sociale nævn ophævede kommunens afgørelse, idet nævnet ikke fandt, at der var hjemmel til at nedsætte hjælpen efter § 38 a, alene fordi hun var udeblevet fra en kontaktsamtale på arbejdsformidlingen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af begrebet beskæftigelsesfremmende foranstaltning i aktivlovens § 38 a, stk. 1, nr. 2.
Modtager kunne ikke anses for at have afvist en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, da hun udeblev fra en samtale hos arbejdsformidlingen
Det betød, at hjælpen ikke skulle nedsættes med 1/3 i 3 uger.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at den samtale, som modtager udeblev fra, var en formidlingssamtale, en samtale eller et tilbud om omskoling eller en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan.
Samtalen havde således efter de oplysninger, der lå i sagen, alene karakter af opfølgning.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
Dato for underskrift
29.07.2004
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 38a
Journalnummer
2000459-03