Ankestyrelsens principafgørelse A-10-04

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 46 og § 63

Sagen vedrørte en 43-årig, gift kvinde, der tidligere havde arbejdet som svinefodermester, men måtte ophøre hermed på grund af allergi og astma i 1987. Hun blev revalideret til landbrugstekniker og havde herefter arbejdet som sådan indtil januar 2001, hvor hun på ny blev sygemeldt på grund af astma. I november 2001 fik ansøger endvidere en lumbal diskusprolaps. Ansøger kunne ikke genoptage sit hidtidige arbejde, men skulle omskoles til et afvekslende, ikke-rygbelastende arbejde i et støv- og røgfrit miljø.

Ansøger startede på uddannelsen til pædagog den 1. februar 2003 med uddannelsesgodtgørelse fra arbejdsløshedskassen i de 2 første år af studiet og søgte 7. januar 2003 kommunen om støtte til betaling af uddannelsesudgifterne.

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til at få dækket uddannelsesudgifter under uddannelse til pædagog. Ansøger ansås for omfattet af målgruppen for revalidering efter aktivlovens § 46, men kommunen fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der var behov for at yde støtte til en længerevarende uddannelse. Yderligere betragtedes erhvervsplanen ikke for realistisk på grund af ryglidelsen.

Det sociale nævn traf afgørelse om, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunen efter iagttagelse af reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse, idet kommunen ikke på det foreliggende grundlag fandt en ressourceprofil påkrævet for at kunne træffe afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i forbindelse med behandling af en sag om støtte til uddannelsesudgifter skal udarbejdes ressoruceprofil efter arbejdsevnebekendtgørelsen.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn i at hjemvise sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse efter udarbejdelse af ressourceprofil.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke har behandlet sagen efter det materielle lovgrundlag, som var gældende på det tidspunkt, sagen blev behandlet.

Ifølge arbejdsevnebekendtgørelsens § 11, stk. 2 skal bekendtgørelsen bruges, når kommunen behandler sager om revalidering og fleksjob, der påbegyndes 1. januar 2003 eller senere.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøger den 7. janur 2003 søgte kommunen om revalideringshjælp til uddannelsen som pædagog med henblik på støtte til at få dækket uddannelsesudgifterne.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at bevilling af uddannelsesudgifter ifølge Ankestyrelsens praksis afhænger af, om ansøger er godkendt som revalidend, og at revalideringsplanen i øvrigt findes realistisk.

Ankestyrelsen fandt, at regelsættet om anvendelse af arbejdsevnemetoden er forskrifter om sagsbehandling, der har karakter af garantiforskrifter. Der er derfor en formodning for, at manglende udarbejdelse af en ressourceprofil har påvirket afgørelsens resultat, og at afgørelsen derfor måtte anses for ugyldig.

Ankestyrelsen har endelig lagt vægt på, at indførelsen af arbejdsevnemetoden med obligatorisk udarbejdelse af ressourceprofil er et led i førtidspensionsreformen, som skal sikre et ensartet oplysningsgrundlag i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

Ankestyrelsen fandt derfor, at en afgørelse kun kan opretholdes som gyldig, hvor det er helt åbenbart, at udarbejdelse af en ressourceprofil er uden betydning for sagens behandling.