Ankestyrelsens principafgørelse P-39-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 14 og § 14a

Kommunen meddelte afslag på personligt tillæg til tandbehandling med den begrundelse, at behandlingen var iværksat uden forhåndsgodkendelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Nævnet fandt, at den ansøgte tandbehandling måtte anses for uopsættelig, idet han påbegyndte behandlingen den 18. december 2002, dagen efter sygehuset havde lavet en aftale med hans tandlæge.

Nævnet fandt imidlertid, at han ikke indgav ansøgning til kommunen om personligt tillæg umiddelbart efter han havde påtaget sig udgiften ved påbegyndelsen af behandlingen den 18. december 2002, idet hospitalet først den 17. februar 2003 søgte kommunen om hjælp.

Der blev lagt vægt på, at han først den 10. januar 2003 påbegyndte behandling på hospitalet og havde mulighed for at ansøge kommunen inden denne dato.

Han betalte for tandbehandlingen i januar 2003, og hospitalet ansøgte først den 17. februar 2003 på hans vegne kommunen om hjælp.

I klagen henviste ansøgeren til, at der mellem den 18. december og den 10. januar var mange helligdage samt weekender, og han brugte en del energi på at få aftalerne på plads.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår der ydes hjælp med tilbagevirkende kraft til helbredstillæg og personligt tillæg, selv om behandlingen var udført før ansøgningen.

Ankestyrelsen vurderede, at ansøgningen om helbredstillæg og personligt tillæg ikke kunne afvises med den begrundelse, at ansøgningen var indgivet for sent.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der efter et fast forvaltningsretligt grundprincip som hovedregel skal søges om hjælp, før behandlingen/udgiften iværksættes.

Der kan dog efter praksis i særlige tilfælde ydes hjælp med tilbagevirkende kraft efter en konkret vurdering. Der henvises herved til SM P-26-03.

Ankestyrelsen vurderede, at udgiften var uopsættelig, og at han havde søgt udgiften refunderet inden for rimelig tid efter afholdelsen af udgiften.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tandbehandlingen skulle iværksættes umiddelbart før jul 2002 med henblik på, at der kunne iværksættes strålebehandling i begyndelsen af januar 2003. Strålebehandlingen blev afsluttet medio februar 2003 og dagen efter søgte hospitalets socialrådgiver om refusion.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgningen var indgivet inden for rimelig tid efter, at han havde påtaget sig udgiften.

Det bemærkedes, at det fremgik af sagen, at pensionisten havde fået afslag på udgift til tandbehandling efter lov om tandpleje, fordi udgiften ikke var godkendt forud for behandlingen.

Ankestyrelsen havde dog fået oplyst i Sundhedsministeriet, at der alene kunne ydes hjælp til tandbehandling for skader, der er en følge af strålebehandling. Der kunne ikke ydes hjælp til tandudtrækning og behandling forud for strålebehandlingen. Det medførte, at der ikke havde været ret til hjælp forud for strålebehandlingen, selv om han havde søgt forud for behandlingen.