Ankestyrelsens principafgørelse P-11-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 18

Ansøger havde igennem 23 år været beskæftiget som bibliotekar indtil februar 2002, hvor hun blev opsagt. Hun fik efterfølgende fratrædelsesgodtgørelse for 9 måneder.

Helbredsmæssigt var det oplyst, at ansøger havde let slidgigt (alderssvarende) og en nyopdaget sukkersyge, der blev behandlet med diæt og motion.

Kommunen traf i marts 2003 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at rejse sag om tilkendelse af førtidspension efter § 18 i lov om social pension, da det ikke skønnedes dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres ved aktiverings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Det sociale nævn tiltrådte i november 2003 kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på oplysningerne om ansøgers helbred, hvor det fremgik at hun havde en nyopdaget sukkersyge og let slidgigt.

Yderligere blev lagt til grund, at hun havde været beskæftiget som kontorassistent i en lang årrække på samme arbejdsplads indtil februar 2002. Foranstaltninger i forhold til at hjælpe hende tilbage til arbejdsmarkedet var ikke forsøgt.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til tidligere udsendt social meddelelse (SM) P-22-03 vedrørende § 18 i de nye pensionsregler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003.

Der var ikke grundlag for at lade sagen overgå til behandling og stillingtagen til førtidspension, jf. lov om social pension § 18.

Begrundelsen var, at efter pensionslovens § 18 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at ansøgers arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde været beskæftiget i 23 år som bibliotekar og helt frem til februar 2002, hvor hun ophørte med fratrædelsesgodtgørelse.

Der blev også lagt vægt på, at de helbredsmæssige gener var let slidgigt, der overvejende var alderssvarende, og en nykonstateret sukkersyge, der blev behandlet med diæt og motion.

Samtidig bemærkedes, at kravet i loven om foranstaltninger i form af aktivering eller revalidering består uafhængig af alder, og at disse foranstaltninger ikke behøvede at være et længerevarende forløb.

Det blev herefter lagt til grund, at ansøgers alder og helbredsmæssige tilstand ikke var til hinder for, at hun ved revalideringsmæssige foranstaltninger ville kunne forbedre arbejdsevnen, således at hun igen ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet, evt. indenfor kontorfaget.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.