Ankestyrelsens principafgørelse C-19-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 29

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42

Ansøger havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste på grund af et handicappet barn. I forbindelse med ny graviditet og barsel ophørte udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, og hun overgik til at få udbetalt barselsdagpenge.

Ved udløbet af barselsperioden blev der ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste igen på grundlag af det handicappede barn.

Kommunen fandt, at ansøger var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste fra barselsdagpengenes ophør, og at beregningen skulle ske med baggrund i tidligere fastsatte lønindtægt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse om beregningsgrundlaget.

Nævnet lagde vægt på, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste fra barselsdagpengenes ophør måtte anses for en fortsættelse af det hidtidige forløb med tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet henviste i den forbindelse til praksis som var udmeldt i SM C-45-02.

Endvidere lagde nævnet lagt vægt på, at hun i perioden, hvor der ikke var udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ikke havde arbejdsindtægt, men modtog barselsdagpenge.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at den første bevilling af tabt arbejdsfortjeneste var blevet endeligt afsluttet, idet der ikke var truffet aftale om en fremtidig ordning efter barselsorlovens afslutning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om overgang til barselsorlov for ydelsesmodtageren medførte at det oprindelige beregningsgrundlag skulle ændres, når barselsorloven ophørte.

Ankestyrelsen fandt, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle udregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ansøger havde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. servicelovens § 29.

Da udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for ansøgers vedkommende fortsat skulle ske på grundlag af de samme helbredsmæssige årsager hos hendes datter, som lå til grund for den oprindelige udbetaling, kunne det oprindelige beregningsgrundlag ikke ændres.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste sker som følge af de handicap som barnet har, og at udgangspunktet derfor er, at familien skulle have det samme rådighedsbeløb til at leve af, som familien havde ved overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at dette blev understøttet af bekendtgørelse § 8, hvoraf det fremgår, at der ikke kan ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, også som følge af skift til andet arbejde, ligesom det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at bruttoydelsen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ankestyrelsen lagde desuden lagt vægt på, at det i princippet var muligt at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, når en person fødte et rask barn, såfremt personen fortsat passede det handicappede barn i hjemmet, jf. SM C-27-01 og SM C-28-01.