Ankestyrelsens principafgørelse A-32-05

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 11, stk. 2 og § 25

Det fremgår af sagen, at en kontanthjælpsmodtager blev fængslet den 21. oktober 2004. Som følge heraf blev der anmodet om hjælp til betaling af husleje.

Kommunen bevilgede herefter hjælp til betaling af halvdelen af ansøgers husleje.

Kommunen traf samtidigt afgørelse om, at han ikke var berettiget til kontanthjælp, idet han på udbetalingstidspunktet 1. november 2004 fortsat sad i fængsel.

Ansøger blev 5. november 2004 løsladt.

Han klagede over, at han ikke kunne få udbetalt kontanthjælp for perioden 1. til 20. oktober 2004 med henvisning til, at denne periode lå før det tidspunkt, hvor han blev sat i fængsel.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger fra den 1. til den 20. oktober 2004 havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet jfr. aktivlovens § 13.

Først i forbindelse med sin fængsling den 21. oktober 2004 opfyldte han ikke længere sin rådighedsforpligtelse.

Nævnet fandt ham herefter berettiget til kontanthjælp for perioden 1. til 20. oktober 2004 med udbetaling 1. november 2004.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen blev det anført, at det måtte være situationen på udbetalingstidspunktet, der var afgørende for, om der ville kunne ske udbetaling af kontanthjælp.

Kommunen mente, at dette fremgik af Ankestyrelsens SM A-31-04. Kommunen vurderede derfor, at ansøger ville være berettiget til engangsydelse efter § 25a i aktivloven for november 2004 til forsørgelsen fra løsladelsestidspunkt frem til udbetaling af en fuld måneds kontanthjælp kunne ske.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM A-31-04, om hvornår retten til kontanthjælp ophørte, når ansøgers forsørgelse blev dækket gennem andre ydelser.

Ansøger havde ikke ret til at få udbetalt kontanthjælp for perioden 1. til 20. oktober 2004.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger fra den 21. oktober 2004, hvor han blev varetægtsfængslet, blev forsørget af Kriminalforsorgen frem til løsladelsen den 5. november 2004.

Retten til kontanthjælp var derfor ophørt med virkning fra tidspunktet for varetægtsfængslingen.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse til grund, at det var en betingelse for at få kontanthjælp, at den begivenhed, som oprindelig udløste behovet for kontanthjælp, fortsat bevirkede, at ansøgeren ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kunne dækkes gennem andre ydelser, jf. aktivlovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.