Ankestyrelsens principafgørelse M-1-05

Der er kommet nye regler på området

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005 - § 43, stk. 3, § 47, stk. 1, § 47, stk. 4 og § 47, stk. 7

En mand modtog boligydelse fra den 1. marts 2002. Manden var ved ansøgningsskema om boligydelsen blevet underrettet om sin oplysningspligt.

Kommunen traf afgørelse om, at der skulle ske tilbagebetaling/efterregulering af boligydelsen for 2002. Manden havde i perioden 1. marts - 31. december 2002 modtaget for meget boligydelse med 4.690 kr.

I mandens klage over kommunens afgørelse, fremgik det, at han aldrig havde fået udbetalt penge fra skibsanpartsselskabet i indkomståret 2002. Manden redegjorde for, at skibsanpartsselskabet havde solgt halvdelen af en borerig, som han havde anpart i. Indtægten fra salget gik til dækning af gæld i skibsanpartsselskabet.

Manden havde først i april 2003 fået oplysning fra skibsanpartsselskabet om den skattetekniske indkomst som skulle anføres på selvangivelsen for 2002.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling.

Nævnet var enig med kommunen i, at når kapitalindkomst fra skibsanpartsselskabet blev registreret af skattevæsenet som en indkomst, som manden blev beskattet af for indkomståret 2002, skulle denne indkomst medregnes i husstandsindkomsten ved beregning og efterregulering af boligydelsen for 2002. Nævnet var endvidere enig med kommunen i, at manden skulle tilbagebetale den modtagne boligydelse for ovennævnte periode i 2002, da ændringen i den faktiske husstandsindkomst oversteg grænsen i boligstøttelovens § 47, stk. 1, for tilbagebetaling, og da manden ikke havde godtgjort at have givet boligstøttekontoret meddelelse om en sådan indkomststigning i 2002, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 4, ligesom han ikke havde dokumenteret, at indkomststigningen alene vedrørte den del af år 2002, hvor han ikke modtog boligydelsen, jf. boligstøttelovens § 47, stk. 5.

Manden klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet kontaktede i forbindelse med genvurderingen Socialministeriet, der oplyste, at når der var tale om en kapitalindkomst, der beskattes, skulle denne medregnes i husstandsindkomsten efter boligstøttelovens § 8, uanset om pågældende havde haft indkomsten til rådighed. Det var helt i overensstemmelse med reglerne.

Nævnet fastholdt herefter den tidligere afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om betingelserne for at kræve boligstøtten for 2002 tilbagebetalt var opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i boligstøttelovens § 47, stk. 1, jf. § 47, stk. 4 og stk. 5, når skatteforvaltningen i 2003 forhøjede kapitalindkomsten med virkning for skatteåret 2002.

Manden skulle ikke tilbagebetale den boligstøtte, som han havde modtaget i 2002.

Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse var, at betingelserne for at efterregulere boligstøtten med tilbagevirkende kraft for 2002 ikke var opfyldt i overensstemmelse med reglen i boligstøttelovens § 47, stk. 1, jf. § 43, stk. 3.

Begrundelsen var desuden, at boligstøtten i 2002 heller ikke fandtes at være modtaget mod bedre vidende, jfr. § 47, stk. 7.

Efter boligstøttelovens § 47, stk. 1, skal der som udgangspunkt ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede (eller opgjorte) indkomst ud over de nævnte indtægtsgrænser. Dette gælder dog ikke, hvis boligstøttemodtageren godtgør at have oplyst kommunen om indkomstændringerne, jf. § 47, stk. 4.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det bl.a. fremgik af udtalelse af 10. juni 2004 fra Folketingets Ombudsmand vedrørende j.nr. 2004-13-1 om tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension, at udgangspunktet efter boligstøttelovens § 47 var som hidtil, at støttemodtageren i løbet af året havde oplysningspligt med hensyn til ændringer i husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Folketingets Ombudsmand fandt, at det var afgørende, at myndighederne kunne fastslå en faktisk indkomststigning ud over de i § 47, stk. 1 nævnte grænser og godtgjorde, at denne indkomststigning var uoplyst på grund af, at støttemodtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ikke havde tilsidesat oplysningspligten i 2002.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at manden først i april 2003 fik brev fra skibsanpartsselskabet, hvoraf det fremgik, at en borerig var blevet solgt. Manden blev samtidig underrettet om, at dette ville påvirke skatteforholdene i 2002. Skibsanpartsselskabet oplyste, at der var indberettet en kapitalindkomst på 20.151 kr. vedrørende skatteåret 2002 som følge af salget af boreriggen.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at manden i 2002 ikke havde overblik over, hvordan skibsanpartsselskabets efterfølgende disposition i 2003 vedrørende skatteåret 2002 blev.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at den skattetekniske fastsættelse i 2003 af mandens indkomst med tilbagevirkende kraft for 2002, som følge af skibsanpartsselskabets dispositioner, ikke bevirkede at manden i boligstøtteåret 2002 havde en større indkomst til rådighed, der kunne dække de løbende boligudgifter, som boligstøtten er beregnet til.

Ankestyrelsen fandt, at den skattetekniske indtægt fra salget burde være indgået ved beregningen af boligstøtten i det år, hvor indtægten blev udbetalt, da det var en skattepligtig indkomst.