Ankestyrelsens principafgørelse C-45-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 97, stk. 1 og § 98, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 113, stk. 1 og § 112, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - 3500705-04

Ansøgeren fik i en alder af 39 år colitis ulcerosa og søgte i den forbindelse om diverse hjælpemidler.

Kommunen bevilgede hende bandager, pasta, poser og plader, men gav afslag på gaze, creme og handsker.

Begrundelsen var, at kommunen ikke ydede tilskud til sådanne ting.

Kommunen traf efterfølgende en ny afgørelse på baggrund af, at nævnet hjemviste sagen, da kommunen ikke havde begrundet deres oprindelige afgørelse. Endvidere fandt nævnet ikke, at der forelå en lægelig vurdering af, hvorvidt de ansøgte materialer var nødvendige.

Til brug for sagens nye afgørelse forelå der en udtalelse fra ansøgerens egen læge, hvoraf fremgik, at der havde været lidt problemer omkring adapteringen til hudniveau. Lægen vurderede det derfor rimeligt, at ansøgeren anvendte gaze, creme og handsker i forbindelse med de daglige skift af stomiposen.

Af kommunens nye afgørelse fremgik det, at afslaget var givet, da andre materialer kunne bruges samt fordi materialerne ikke var sterile. Kommunen henviste til, at det fremgik af de lægelige oplysninger, at det var rimeligt at materialerne blev bevilget. Kommunen fandt derfor, at der ikke var nogen dokumentation fra lægen om, at materialerne skulle være nødvendige for rengøringen af stomien.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgeren var berettiget til gaze, creme og handsker.

Begrundelsen var, at nævnet fandt, at gaze, creme og handsker var nødvendige ved rengøringen af ansøgerens stomi.

Nævnet havde lagt vægt på de lægelige oplysninger om, at der tidligere havde været problemer omkring adapteringen til hudniveau og at det blev vurderet rimeligt at anvende gaze, creme og handsker i forbindelse med de daglige skift af stomiposen.

Kommunen klagede over afgørelsen uden yderligere kommentarer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af begrebet stomihjælpemiddel jf. § 13 i bekendtgørelsen om hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Ankestyrelsen fandt, at gaze, creme og handsker ikke var omfattet af begrebet stomihjælpemiddel i bekendtgørelsens § 13.

Begrundelsen var, at genstandene ikke alene var beregnet til at afhjælpe de varige følger af stomi.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at udskiftning af poser og plader generelt set kunne finde sted uden brug af gaze, creme og handsker.

Ankestyrelsen fandt derimod, at gaze, creme og handsker var forbrugsgoder, idet de var produkter, der fremstilledes og forhandledes bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at gaze, creme og handsker for ansøgeren måtte antages udelukkende at fungere som hjælpemidler til at afhjælpe ansøgerens nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette ansøgerens daglige tilværelse.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af statusattest fra ansøgerens egen læge, at der havde været problemer med stomien.

Ankestyrelsen fandt derfor, at gaze, creme og handsker måtte antages udelukkende at fungere som hjælpemidler til at afhjælpe ansøgerens nedsatte funktionsevne.

Ansøgeren var således berettiget til at få bevilget de løbende fulde udgifter til både gaze, creme og handsker.

Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvis, at SM C-58-01 fastslog, at der var mulighed for at bevilge hjælp til forbrugsgoder i form af løbende udgifter, såfremt udgifterne inden for en overskuelig/rimelig periode oversteg 500 kr.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 3500174-05

Ansøgeren led af ilestomi og søgte i den forbindelse om økonomisk støtte til gazeservietter til brug ved plejen af stomien.

Kommunen gav afslag på ansøgningen, idet kommunen ikke fandt, at gazeservietter var egentlige stomihjælpemidler.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Begrundelsen var, selvom ansøgeren anvendte gazeservietterne i forbindelse med sin stomi, kunne disse ikke i sig selv betragtes som et hjælpemiddel, der afhjalp funktionsnedsættelsen, idet der var tale om et produkt, der anvendtes til almindelig hygiejne.

Endvidere fandt nævnet ikke, at den omstændighed at ansøgerens stomi stillede særlige krav til hygiejnen og at hun på grund af sin lidelse ikke kunne anvende billige produkter så som vat medførte, at gazeservietterne kunne bevilges som hjælpemiddel.

Yderligere oplyste nævnet, at de fandt, at spørgsmålet om hjælp måtte afgøres efter reglerne om personligt tillæg i forbindelse med ansøgerens førtidspension, men at nævnet med afgørelsen ikke tog stilling til, hvorvidt dette var muligt.

I ansøgerens klage til Ankestyrelsen var der vedlagt en udtalelse fra en overlæge i specialkirurgi samt kirurgisk gastroenterologi, hvoraf fremgik, at det klart måtte vurderes, med baggrund i ansøgerens ledegigt, at hun havde brug for gazeservietter i forbindelse med renholdelsen af stomien.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af begrebet stomihjælpemiddel jf. § 13 i bekendtgørelsen om hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Ankestyrelsen fandt, at gazeservietter ikke var omfattet af begrebet stomihjælpemiddel i bekendtgørelsens § 13.

Begrundelsen var, at gazeservietterne ikke alene var beregnet til at afhjælpe de varige følger af stomien.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at udskiftning af poser og plader generelt set kunne finde sted uden brug af gazeservietter.

Ankestyrelsen fandt derimod, at gazeservietter var et forbrugsgode, idet de er produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at gazeservietter for ansøgeren måtte antages udelukkende at fungere som hjælpemiddel til at afhjælpe ansøgerens nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette ansøgerens daglige tilværelse.

I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren led af ledegigt, som var med til yderligere at komplicere stomien.

Ankestyrelsen fandt derfor, at gazeservietter måtte antages udelukkende at fungere som hjælpemidler til at afhjælpe ansøgerens nedsatte funktionsevne.

Ansøgeren var således berettiget til at få bevilget de løbende fulde udgifter til gazeservietter.

Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvis, at SM C-58-01 fastslog, at der var mulighed for at bevilge hjælp til forbrugsgoder i form af løbende udgifter, såfremt udgifterne inden for en overskuelig/rimelig periode oversteg 500 kr.