Ankestyrelsens principafgørelse D-7-05

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1, nr. 2

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1

Sagen vedrørte en kvinde, der havde været sygemeldt siden 12. november 2000 på grund af en arbejdsbetinget psykisk lidelse og herefter skuldersmerter.

Den 22. august 2002 blev dagpengeperioden forlænget i henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, fordi det forventedes, at hun efter endt behandling kunne vende tilbage til pædagogjobbet med langsom opstart.

Den 2. juni 2003 forlængedes dagpengeperioden med 13 uger, jf. dagpengelovens § 22, stk. 2, nr. 2, frem til 18. september 2003, idet hun var henvist til arbejdsprøvning.

Den 25. august 2003 meddelte revalideringsinstitutionen, at kvinden ikke aktuelt havde mulighed for at deltage i hverken samtalen eller i arbejdsprøvning, idet hun var i gang med en del forskellige hospitalsundersøgelser, som tærede alvorligt på kræfterne. Hun skulle kontakte revalideringsinstitutionen, når hun følte sig i stand til at deltage.

Den 11. september 2003 gav kommunen afslag på at forlænge dagpengeperioden efter 18. september 2003, da et afklarende forløb ikke var mulig inden for 2 x 13 uger og den fremtidige situation fortsat var uafklaret.

Nævnet tiltrådte den 16. juni 2004 kommunens afslag på forlængelse af dagpengeperioden.

I klagen til Ankestyrelsen blev anført, at der ikke var udarbejdet ressourceprofil, og at opfølgning var utilstrækkelig.

Nævnet fastholdt afgørelsen, idet det gav udtryk for, at der ikke kunne stilles krav om ressourceprofil.

Kommunen tog den 22. januar 2004 en ressourceprofil i brug, hvor de seneste helbredsoplysninger om leddegigt samt forløbet på revalideringsinstitutionen var beskrevet. På det grundlag havde kommunen anset hende for berettiget til fleksjob pr. 23. juni 2004.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis med hensyn til anvendelse af reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen i forbindelse med standsning af sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Ankestyrelsen vurderede, at der pr. 18. september 2003 ikke længere var mulighed for at forlænge dagpengeperioden.

Ankestyrelsen lagde ligesom nævnet vægt på, at ansøgeren havde modtaget dagpenge siden 12. november 2000, og at hendes helbredsmæssige forhold pr. 18. september 2003 var uafklarede. På grund af undersøgelser kunne hun ikke medvirke til samtale om sin situation og planlægning af arbejdsprøvning på revalideringsinstitutionen, og dette blev derfor stillet i bero.

Ankestyrelsen fandt, at det var en retlig mangel, at kommunen ikke havde udarbejdet ressourceprofil i overensstemmelse med arbejdsevnebekendtgørelsen, der skulle anvendes efter kommunens behandling af sager om revalidering og fleksjob samt om førtidspension, og at afgørelser herom indgik i kommunens afslag på at forlænge dagpengeudbetalingen.

Ankestyrelsen var således ikke enig med nævnet i, at der ikke var krav om ressourceprofil ved afgørelsen om, at der ikke længere var grundlag for at forlænge dagpengeperioden.

Den retlige mangel var dog efter Ankestyrelsens opfattelse ikke væsentlig i den konkrete situation, og den retlige mangel medførte derfor ikke, at afgørelsen var ugyldig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ressourceprofilen ikke kunne være blevet særligt fyldestgørende på daværende tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om diagnose og mulighed for behandling, og hun ikke selv kunne deltage i afklaringen af sine forhold.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der efterfølgende var udarbejdet en ressourceprofil, idet det dog indgik i vurderingen, at ressourceprofilen tog sigte på at belyse den fremtidige situation.

Ankestyrelsen fandt dog på grundlag af en samlet vurdering af oplysningerne, der forelå på tidspunktet for standsningen af dagpenge og de senere oplysninger, herunder ressourceprofilen og den foretagne opfølgning, at der ikke var grundlag for forlængelse af dagpengeperioden.