Ankestyrelsens principafgørelse U-5-06

2006

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet tre sager om arm- og skuldersygdomme anmeldt den 1. januar 2005 eller senere efter Gruppe C i den nye fortegnelse over erhvervssygdomme, navnlig til belysning af om oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt til at træffe afgørelse.

Det er et krav for anerkendelse af en række arm- og skuldersygdomme, at den arbejdsmæssige påvirkning skal have været kraftfuld i kombination med enten repetitive, akavede eller statiske arbejdsbevægelser. Dette krav gælder for sygdommene seneskedehindebetændelse og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene, tennisalbue og golfalbue. Kravet gælder også til dels for forandringer i skulderleddets rotatorsener og skuldertendinit, der ligesom karpaltunnelsyndrom også kan anerkendes som følge af anden arbejdsmæssig påvirkning.

Den nye fortegnelse over erhvervssygdomme indebærer en mere skønsmæssig vurdering af de erhvervsmæssige belastninger, end det har været tilfældet i tidligere fortegnelser. Dette stiller krav om, at oplysningerne i sagen vedrørende arbejdsbelastningen er tilstrækkelig fyldestgørende, før sagen kan afgøres.

Ankestyrelsen har i alle sagerne ud fra en konkret vurdering fundet, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at vurdere, om kravene til påvirkningen var opfyldt. Sagerne blev derfor hjemvist til ny behandling, da den arbejdsmæssige påvirkning burde have været bedre oplyst i alle sagerne, inden der blev truffet afgørelse.

Sag nr. 1 (j.nr. 1200836-05/1 og 1200837-05/1)

Golf- og tennisalbue hos en laborant, som foretog pipettering to hele dage om ugen og delvist to andre dage ugentligt. Hun udførte det pågældende arbejde 21/2 måned efter en barselsorlov, inden der kom gener. Betjening af pipetten foregik hurtigt og repetitivt med anvendelse af en vis styrke. Ankestyrelsen fandt, at arbejdet ikke var tilstrækkeligt belyst og hjemviste sagen med henblik på indhentelse af speciallægeerklæring fra arbejdsmedicinsk klinik.

Sag nr. 2 (j.nr. 1200998-05/1)

Tennisalbue hos en rengøringsassistent, som havde arbejdet som sådan i 22 år. Tilskadekomne moppede/vaskede 1000 m2 gulve dagligt, desuden udførte hun almindelige rengøringsfunktioner. Sagen var kun sparsomt belyst med anmeldelse og spørgeskema, og Ankestyrelsen hjemviste sagen med henblik på indhentelse af journaloplysninger fra arbejdsmedicinsk klinik eventuelt suppleret med oplysninger fra arbejdsgiver.

Sag nr. 3 (j.nr. 1200586-05/1)

Karpaltunnelsyndrom hos postassistent, som arbejdede med pakning og afrivning af frimærker til abonnenter. Hun afrev dagligt 10.000-12.000 frimærkeark. Tilskadekomne oplyste, at hun udførte 16 bevægelser med håndleddet i minuttet. Ankestyrelsen fandt, at der manglede oplysninger om den erhvervsmæssige udsættelse, herunder mulige forudbestående sygdomme i hånd og håndled. Ankestyrelsen hjemviste sagen med henblik på indhentelse af håndkirurgisk speciallægeerklæring.

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

En kvindelig laborant havde siden den 11. maj 2000 været ansat i et medicinalfirma. Den 30. august 2004 kom hun tilbage fra barselsorlov.

Frem til debut af hendes smerter i højre arm, som var 21/2 måned efter, at hun var kommet tilbage fra barselsorlov, arbejdede hun primært med stangpipettering. Hun arbejdede med stangpipettering to hele dage om ugen samt to yderligere dage af en varighed på 1-8 timer dagligt. Hun beskrev, at hun trykkede en pipette ind i hovedet på en "pipetboy", og at der skulle trykkes hårdt med den ene hånd. Bevægelsen var meget hurtig, og hun trykkede på knapperne på pipetten mange gange ved hver pipettering. Ved hvert tryk på en knap kunne hun mærke det helt op i armen. Når pipetten skulle af "pipetteboy'en", løftede hun den ene arm over 60 grader, og samtidig skulle der holdes igen i "pipetteboy'en", mens der blev hevet med den anden hånd. Denne arbejdsbevægelse skete meget hurtigt og mange gange i løbet af en dag. Oplysningerne om arbejdet fremgik af kvindens besvarelse af spørgeskema og af klagen.

Der var anmeldt højresidig tennis- og golfalbue som erhvervssygdom.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 10. juni 2005 om afvisning af den anmeldte tennis- og golfalbue som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 4.1 og 4.2, idet der ikke var tale om kraftfuldt arbejde. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af en anmeldt højresidig tennis- og golfalbue som erhvervssygdom blev hjemvist.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der manglede en tilstrækkelig beskrivelse af arbejdet som laborant.

Arbejdsskadestyrelsen skulle derfor indhente en speciallægeerklæring fra arbejdsmedicinsk klinik til nærmere belysning af kvindens arbejdsmæssige påvirkninger, herunder om der havde været tale om kraftfulde arbejdsbevægelser.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2.

En kvindelig rengøringsassistent havde siden 1983 arbejdet i en kommune. Hun arbejdede på fuld tid. Arbejdet indebar støvsugning, gulvvask, afstøvning, rengøring af borde, reoler og stole.

Egen læge anmeldte den 17. maj 2005 en højresidig tennisalbue som erhvervssygdom.

Kvinden oplyste, at arbejdet indebar mange ensidigt gentagne arbejdsbevægelser. Gulvvask/mopning medførte drejning af højre arm ud i alle yderstillinger. Gulvene var af et materiale, der gjorde modstand, når moppen skulle trækkes hen over dem. Hun vaskede dagligt ca. 1.000 m2. Hun udførte også andre opgaver, der indebar belastende arbejdsbevægelser.

Hun var henvist til arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsskadestyrelsen afviste ved afgørelse af 20. juni 2005 at anerkende den anmeldte tennisalbue som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 4.1. , idet der ikke var tale om kraftfuldt arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen modtog under sagens behandling oplysninger fra arbejdsmedicinsk klinik vedrørende undersøgelse den 12. oktober 2005. Da disse oplysninger ikke var indgået ved behandlingen af sagen i Arbejdsskadestyrelsen, tog Ankestyrelsen ikke stilling til, hvorvidt den anmeldte tennisalbue kunne anerkendes på grundlag af disse undersøgelser.

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse, da sagen ikke fandtes tilstrækkelig oplyst.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om det udførte rengøringsarbejde, der gjorde det muligt at vurdere, hvorvidt betingelserne for anerkendelse af tennisalbue efter fortegnelsens gruppe C. 4.1 var opfyldt

Ankestyrelsen fandt, at Arbejdsskadestyrelsen skulle indhente journaloplysninger fra arbejdsmedicinsk klinik eventuelt suppleret af oplysninger fra arbejdsgiver.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3.

En kvindelig kontorassistent havde siden 1988 arbejdet i Post Danmark Filateli med fremstilling af årbøger mv. til frimærkesamlere. Hun var beskæftiget med afrivning og falsning af frimærker. Hun afrev dagligt mellem 10.000 og 12.000 frimærker. Hun oplyste, at hun udførte 16 bevægelser med håndleddet i minuttet.

I 2005 anmeldte egen læge karpaltunnelsyndrom som en arbejdsskade. Ud over karpaltunnelsyndrom var der også anmeldt andre lidelser i hænder og håndled.

I sagen forelå ud over anmeldelsen alene besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 24. maj 2005 afgørelse om afvisning af anerkendelse af det anmeldte karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 2. , idet der ikke gennem længere tid havde været tale om kraftfuldt håndledsbelastende arbejde. Arbejdsskadestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen journalnotat fra arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev hjemvist til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der manglede oplysninger om både den erhvervsmæssige udsættelse og om sygdommen, herunder mulige forudbestående sygdomme i hånd og håndled. Den fremsendte journal fra arbejdsmedicinsk klinik skulle endvidere indgå i Arbejdsskadestyrelsens nye behandling af sagen.

Arbejdsskadestyrelsen skulle derfor indhente en håndkirurgisk speciallægeerklæring, der nærmere belyste sygdommene i hænder og håndled, og som samtidig indeholdt en beskrivelse af den arbejdsmæssige påvirkning.

Dato for underskrift

03.05.2006

Offentliggørelsesdato

11.07.2013 Denne principafgørelse er kasseret den 2. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer

1200836-051