Der var grundlag for at lade udbetalingen af sygedagpenge bortfalde efter den 10. juni 2005 på grund af lønmodtagers manglende medvirken til arbejdsprøvning.
Begrundelsen for afgørelsen var, at lønmodtager havde nægtet at medvirke i en af kommunen iværksat arbejdsprøvning, jf. dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Efter denne bestemmelse bortfaldt retten til dagpenge så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil nægtede at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.
Det var en forudsætning for at stoppe dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1, at den sikrede var tilstrækkeligt orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser ved at nægte at deltage.
Kommunen skulle endvidere orientere den sygemeldte om muligheden for at fortryde at medvirke med den virkning, at udbetalingen af sygedagpenge blev genoptaget fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte tilkendegav igen at ville medvirke.
Om Ankestyrelsens praksis vedrørende genoptagelse af dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1, henvistes til SM D-11-03, SM D-15-03 og SM D-9-04.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det på opfølgningsmøde den 10. marts 2005 blev aftalt, at der skulle iværksættes arbejdsprøvning med skånehensyn over for rygbelastende arbejde.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at lønmodtager udeblev fra arbejdsprøvning i uge 22 i 2005.
Ankestyrelsen lagde tillige på baggrund af de lægelige oplysninger vægt på, at der intet var til hinder for, at lønmodtager ville kunne deltage i en arbejdsprøvning, der behørigt tog et vist hensyn til hans ryg, således at større rygbelastende arbejdsmomenter blev undgået.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at lønmodtager var tilstrækkeligt orienteret om bortfald af dagpenge pr. 10. juni 2005. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lønmodtager den 17. maj 2005 var orienteret om, at såfremt han udeblev i en uge, ville han blive afmeldt af dagpengesystemet, jf. kommunens brev af 7. juni 2005 om standsning af dagpengeudbetalingen efter den 10. juni 2005.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at dagpengene kunne standses, inden der var truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, hvis der var grundlag for at standse dagpengene efter dagpengelovens § 8.
Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen samtidig med orientering om konsekvenserne af bortfald af dagpenge på grund af manglende medvirken havde orienteret lønmodtager om muligheden for at få genoptaget dagpengeudbetalingen, hvis han fortrød at medvirke til arbejdsprøvningen.
Dette betød dog ikke, at der ikke var grundlag for at stoppe dagpengeudbetalingen efter den 10. juni 2005.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det på møde i kommunen den 17. maj 2005 blev aftalt at genstarte arbejdsprøvningen og at genoptage dagpengeudbetalingen, efter at kommunen tidligere havde meddelt, at dagpengene var bortfaldet pr. 9. maj 2005.
Ankestyrelsen anmodede kommunen om fremover at sikre, at sygemeldte udover at blive gjort opmærksom på konsekvenserne om bortfald af dagpenge ved manglende medvirken efter dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1, også samtidig blev gjort opmærksom på muligheden for at få genoptaget dagpengeudbetalingen.
Vedrørende nævnets henvisning til SM D-18-99 bemærkede Ankestyrelsen, at der var grundlag for at stoppe udbetalingen af dagpenge efter dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 1 efter det tidspunkt, den sygemeldte undlod at medvirke, hvis kommunen forinden havde orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser.
Ankestyrelsen tilføjede, at hvis lønmodtager efterfølgende tilkendegav, at han ønskede at medvirke til arbejdsprøvning, måtte kommunen tage stilling til, om der var grundlag for at genoptage dagpengeudbetalingen fra dette tidspunkt.
Ankestyrelsen tiltrådte således delvist det sociale nævns afgørelse.
