Ankestyrelsens principafgørelse U-10-06

2006

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet tre sager til afklaring af kravene til anerkendelse af sager vedrørende slidgigt i knæene efter fortegnelsens punkt D. 1. for personer, beskæftiget i servicefag.

Med det nye erhvervssygdomsbegreb, der anvendes fra den 1. januar 2005, er der sket en lempelse af kravene for optagelse af en sygdom på erhvervssygdomsfortegnelsen. Der skal dog fortsat foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

Den ny fortegnelse over erhvervssygdomme indebærer at der kan foretages en mere skønsmæssig vurdering af de erhvervsmæssige belastninger i de konkrete sager, end det har været tilfældet i tidligere fortegnelser.

For så vidt angår slidgigt i knæled er det et krav i fortegnelsen, at der har været tale om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år.

Ankestyrelsen fastslog i sagerne, at kravene til anerkendelse ikke var opfyldt, da arbejdet ikke kunne anses at være knæliggende og/eller hugsiddende i tilstrækkeligt omfang, det vil sige tilstrækkelig mange år og/eller antal timer i løbet af arbejdsdagen. Ankestyrelsen havde ved denne vurdering taget udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme, som er udarbejdet i samarbejde med erhvervssygdomsudvalget. Det er heri anført, at der skal have været tale om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mindst halvdelen af arbejdsdagen i en nogenlunde sammenhængende periode på 20 til 25 år.

Tilskadekomnes størrelse, fysik og alder skal inddrages i vurderingen. I sagerne var der alene få oplysninger om den tilskadekomnes størrelse og fysik. Det blev dog i de konkrete sager ikke fundet nødvendigt at indhente yderligere oplysninger herom, da sagerne i øvrigt fandtes tilstrækkeligt belyst. Ankestyrelsen fandt, at der

ikke var dokumentation for en medicinsk sammenhæng, mellem de tilskadekomnes sygdom og den erhvervsmæssige belastning.

Sag nr. 1 (j.nr.1205295-06)

I sagen havde en 70-årig kvinde anmeldt slidgigt i begge knæ. Ankestyrelsens stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse som en erhvervssygdom, da fuldtidsarbejde med forskelligt rengøringsarbejde i 27 år, heraf 11 år med 4 timer dagligt knæliggende arbejde ikke opfyldte betingelsen om knæliggende arbejde i mange år. Endvidere fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Sag nr. 2 (j.nr. 1204668-06 )

I sagen havde en 55-årig kvindelig rengøringsassistents læge anmeldt slidgigt i begge knæ som erhvervsbetinget lidelse.

Ankestyrelsens stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af lidelsen som en erhvervssygdom med den begrundelse, at arbejdet med rengøring i 23 år, heraf de seneste 16 år på en institution med 3 ½ time dagligt knæliggende- og hugsiddende arbejde, ikke opfyldte kravet om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Endvidere fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Sag nr. 3. ( j.nr. 1204443-06)

I sagen havde en nu 61-årig dagplejers egen læge anmeldt en knælidelse i højre knæ. Ankestyrelsens stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af lidelsen som en erhvervssygdom med den begrundelse, at arbejdet med børnepasning gennem 32 år ikke opfyldte kravet om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Endvidere fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

En kvindelig rengøringsassistent havde arbejdet fuldtids fra 1971 - 1998. Fra 1971 til 1980 var der tale om kontorrengøring, derefter rengøring i biograf. I årene 1981 - 1992 forgik arbejdet 4 timer dagligt liggende på knæ, fordi hun kravlede mellem stolerækkerne for at hente affald frem. I 1992 fik hun en puster, så hun ikke skulle kravle på gulvet.

Hun fik gener i knæene i 1993. I 2003 blev hun opereret for slidgigt. Den 8. august 2005 anmeldte hun dobbeltsidig slidgigt i knæene.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 13. oktober 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen gruppe D 1. Arbejdsskadestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge for erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var sammenhæng mellem 27 års forskelligt rengøringsarbejde, heraf knæliggende halvdelen af dagen i 11 år, og udvikling af slidgigt i knæ.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af dobbeltsidig slidgigt som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe D 1. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

En kvindelig rengøringsassistent havde arbejdet fuldtid de seneste 16 år med institutionsrengøring og i en længere periode forud herfor med anden rengøring. I det seneste ansættelsesforhold foregik arbejdet i knæliggende stilling i ca. 1 time dagligt og i hugsiddende stilling i 1 ½ til 2 timer dagligt i en institutions-bygning med uhensigtsmæssige indretningsforhold.

Tilskadekomne havde oplyst, at hun fik generne i knæene i 2003, og at hun blev MR-scannet og fik foretaget en artroskopi i januar 2005. Egen læge havde anmeldt dobbeltsidig slidgigt i knæene den 3. marts 2005.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 24. august 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen gruppe D 1. Arbejdsskadestyrelsen fandt det endvidere udsigtsløst at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var sammenhæng mellem 23 års forskelligt rengøringsarbejde, heraf knæliggende- og hugsiddende arbejde i 3 ½ time dagligt i de seneste16 år, og udvikling af slidgigt i begge knæ.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af dobbeltsidig slidgigt som erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe D 1. Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget, idet der ikke var lægevidenskabelig dokumentation eller medicinsk belæg for en sammenhæng mellem almindelig rengøringsarbejde og slidgigt i knæ.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

En kvindelig dagplejer havde arbejdet fuldtid de seneste 32 år som dagplejer. Det var svært på baggrund af oplysningerne i sagen at få en nærmere kvalificering af tilskadekomnes knæ - og hugsiddende arbejde i forbindelse med børnepasningen. I forbindelse med tilskadekomnes beskæftigelse som dagplejer havde hun gennem hele perioden haft 3-4 børn til pasning i sit eget hjem. Når hun skulle i kontakt med eller hjælpe børnene, omfattede dette indimellem knæliggende eller hugsiddende stilling. Der havde endvidere været adskillige løft på børnene i forbindelse med skift, middagssøvn og spisning. Derudover havde hun været belastet ved skub af barnevogn med videre.

I 2005 anmeldte tilskadekomnes egen læge hendes sygdom i form af en meniskskade i højre knæ, brusskade og slitage som en erhvervssygdom. Tilskadekomne var i årene forud plaget af mange muskelsmerter, ikke alene men navnlig fra knæene.

Arbejdsskadestyrelsens traf afgørelse den 22. juni 2005. Ved denne afgørelse fik tilskadekomne afslag på anerkendelse af sin knæsygdom som en erhvervssygdom, efter fortegnelsen gruppe D, pkt. D. 1. Arbejdsskadestyrelsen fandt det endvidere udsigtsløst at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt at der ikke var sammenhæng mellem tilskadekomnes arbejde siden 1973 som dagplejer og udvikling af slidgigt, som nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsens punkt D. 1.

Ankestyrelsen vurderede, at pasningen af børnene ikke havde indebåret, at hun i mindst halvdelen af arbejdstiden havde haft knæliggende og/eller hugsiddende arbejde. Skrædderstilling og gulvsiddende leg kunne ikke sidestilles hermed.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse af dobbeltsidig slidgigt som erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe D 1. Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagen for erhverssygdomsudvalget.

Dato for underskrift

23.08.2006

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 2. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer

1205295-06