Ankestyrelsens principafgørelse P-18-06

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 8, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 3 og § 8, stk. 1, nr. 4

Ansøger var tidligere dansk statsborger, men blev engelsk statsborger i 1961. Han blev tilkendt dansk folkepension svarende til 6/40.

Han søgte den 30. januar 2005 om genoptagelse af sin pensionssag for så vidt angik optjeningsår, idet han i perioden nov. 1945 - aug. 1983 og igen fra aug. 1987 - 1990 var ansat i et dansk firmas filial/datterselskab i England, og var blevet bekendt med, at disse år kunne henføres under lovens § 8, stk. 1, nr. 4.

Den Sociale Sikringsstyrelse havde afslået at medregne disse perioder, idet ansøger i perioderne havde optjent engelsk pension ( bortset fra 18. dec. 1946 - 6. apr. 1947). Styrelsen mente at have fulgt gældende praksis på det omhandlede tidspunkt, og henviste i denne forbindelse til SM-P-24-96, hvori det blev fastslået, at der ikke kunne optjenes ret til pension fra 2 lande samtidig, og at denne praksis først blev ophævet ved SM-P-19-02 (offentliggjort den 3. sep. 2002), idet der ikke var udtrykkelig hjemmel til at foretage fradrag i den danske beregning for perioder, hvor der var samtidig optjening i en anden medlemsstat.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, hvorvidt der til optjeningsperioder til dansk folkepension kunne medregnes de år i England, hvor ansøger var ansat i et dansk firmas filial/datterselskab, under hensyn til lovændringen pr. 1. juli 2004, hvor optjeningsreglerne blev justeret for at undgå dobbeltoptjening af pension fra flere lande samtidig.

Sagen blev hjemvist til Den Sociale Sikringsstyrelse til ny behandling og afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der ikke på noget tidspunkt forud for den 1. juli 2004 havde været lovhjemmel til ikke at medregne den tid, i hvilken der samtidigt blev optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet, når der blev opgjort optjeningstid til dansk folkepension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sagen blev afgjort i 1995, hvorefter ansøger anmodede om genoptagelse i 2005.

Ved opgørelse af bopælstid skulle ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab sidestilles.

Den Sociale Sikringsstyrelse skulle dog ved vurderingen af dansk optjeningstid, jf. ovenstående, tage stilling til

1) om ansættelsen i England kunne betragtes som ansættelse ved en filial eller i et datterselskab til et dansk firma, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 4 og

2) betydningen af, at ansøger blev britisk statsborger i 1961 samt

3) forholde sig til, om en del af et krav om omregning af pension med tilbagevirkende kraft var forældet i henhold til 1908-loven (lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer).

Lovens nuværende § 8, stk. 2, om at der ikke ved opgørelsen af bopælstid kunne medregnes den tid, i hvilken der samtidig blev optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet, blev først indført i loven med virkning fra den 1. juli 2004.

Det fremgår af SM-P-16-03, der blev ophævet i forbindelse med, at § 8, stk. 2, blev indføjet pr. 1. juli 2004, at en omregning af folkepension skulle ske med tilbagevirkende kraft, fordi den 1. beregning af brøkpension ikke includerede årene, hvor der i den omhandlede sag var optjent finsk og engelsk pension. I denne sag havde ansøger modtaget dansk brøk-pension fra 1. sep. 1995, men søgte i efteråret 2002 kommunen om omregning under henvisning til SM-P-19-02. Sagen blev afgjort 25. juni 2003.

Ankestyrelsen lagde i den nu omhandlede sag vægt på, at der første gang blev truffet afgørelse om beregning af dansk folkepension i 1995, altså før 1. juli 2004. Lovens § 8, stk. 2, kunne således ikke anvendes, da det drejede sig om genoptagelse af en sag, hvori der oprindelig var blevet truffet afgørelse på det dagældende lovgrundlag.