Ankestyrelsens principafgørelse C-22-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 - § 84, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - J. nr. 3500223-06.

Ansøgeren var en 48-årig mand, der som følge af en kræftlidelse havde fået foretaget en stomioperation.

Manden søgte i januar 2005 om merudgifter til bl.a. medicin.

Kommunen traf afgørelse om, at manden opfyldte betingelserne for at få bevilget hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 84 med 1.500 kr. pr. måned fra den 1. april 2005.

Det sociale nævn ændrede den 30. maj 2005 kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at manden var berettiget til dækning af de af kommunen bevilgede merudgifter allerede fra den 1. februar 2005.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen allerede den 17. januar 2005 havde modtaget mandens ansøgning om merudgifter efter § 84.

Kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var der bl.a. henvist § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84, der efter kommunens opfattelse fraveg princippet om tilkendelse fra ansøgningstidspunktet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en ansøger var berettiget til hjælp til dækning af merudgifter fra ansøgningstidspunktet eller fra afgørelsestidspunktet.

Manden havde ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som bevilget af kommunen, med virkning fra ansøgningstidspunktet. Det ville sige med virkning fra den 1. februar 2005.

Ankestyrelsen lagde vedrørende fastsættelse af tidspunktet for berettigelse af hjælp vægt på det almindelige socialretlige princip og Ankestyrelsens mangeårige praksis, hvorefter hjælpen i ansøgningssager udbetaltes fra ansøgningstidspunktet.

Der blev i den forbindelse henvist til Sociale Meddelelser SM O-29-94 og SM C-51-01, hvoraf det fremgår, at hjælp som udgangspunkt ydes med virkning fra tidspunktet for ansøgningen.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at bekendtgørelsen nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84 alene gør op med udmålingen af det fremtidige tilskud, idet det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at udmålingen for det kommende år skal ske fra afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke i bekendtgørelsen var fastsat regler om udbetalingstidspunktet ligesom det ikke af bemærkningerne til lovforslaget L 137, Folketingsåret 2000/2001 om ændring af merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 tydeligt fremgik, at man ville ændre det hidtil gældende princip om, at tilkendelse af en ydelse sker fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævn afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - J. nr. 3500225-06

Ansøgeren var en 62 årig mand, der led af insulinkrævende diabetes. Manden søgte den 19. december 2004 om tilskud til dækning af merudgifter i form af egenbetaling til medicin, diætkost, fodterapi og kørsel til sygehuset.

Kommunen traf den 17. marts 2005 afgørelse om, at manden var berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 84. Det månedlige tilskud udgjorde 1.500 kr. og blev bevilget med virkning fra 1. april 2005.

Det sociale nævn tiltrådte den 11. juli 2005 kommunens afgørelse om, at bevilling af merudgifter efter servicelovens § 84 ikke kunne få virkning fra 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002, § 5, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at manden den 19. december 2004 havde søgt om merudgifter efter servicelovens § 84, og at kommunens afgørelse var truffet den 17. marts 2005.

Efter servicelovens § 84, stk. 4, fastsætter Socialministeren regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor.

Socialministeren havde herefter i bekendtgørelsen nr. 869 §§ 5 og 6 under overskriften "Beregning" fastsat regler om bl.a. betingelserne for merudgifter.

Ifølge § 5, stk. 1, sker udmåling af tilskuddet på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Udmålingen skal ske for det kommende år regnet fra afgørelsestidspunktet.

Socialministeren havde i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, under overskriften "Genvurdering" fastsat, at i tilfælde ved uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, eller hvor udgifterne er lavere end oprindelig antaget, skal aftalen revideres snarest. Den årlige opfølgning vil herefter skulle fastsættes senest et år efter det tidspunkt på året, hvor den nye aftale blev indgået.

På baggrund af ovenstående forhold fandt nævnet, at kommunens bevilling af merudgifter ikke kunne få virkning fra den 1. januar 2005.

Det var nævnets opfattelse ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, 2. pkt., at det klart var fastslået i retsgrundlaget, at bevillinger af merudgiftsydelse skulle ske for det kommende år regnet fra afgørelsestidspunktet, idet begrebet "udmåling" i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skulle relateres til udmåling fra tidspunktet for bevillingens start.

Nævnet fandt dette fortolkningssynspunkt understøttet i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, om genvurdering, hvor merudgiftsaftalen i tilfælde ved uventede og høje eller lavere udgifter skulle revideres snarest, og hvor den årlige opfølgning herefter ville skulle fastsættes senest et år efter det tidspunkt på året, hvor den nye aftale blev indgået.

Manden klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte manden, at han var opmærksom på, at der i § 5 i bekendtgørelsen af 23. oktober 2002 stod, at udmålingen skal ske for det kommende år regnet fra afgørelsestidspunktet.

Efter hans opfattelse var betegnelsen udmåling = beregning, og ikke = udbetaling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en ansøger var berettiget til hjælp til dækning af merudgifter fra ansøgningstidspunktet eller fra afgørelsestidspunktet.

Manden havde ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse som bevilget af kommunen med virkning fra ansøgningstidspunktet. Det ville sige med virkning fra den 1. januar 2005.

Begrundelsen var som anført under sag nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævn afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - J. nr. 3500241-06

Ansøgeren var en 50 årig mand, der i juli 2005 søgte om støtte til merudgifter i forbindelse med insulinkrævende sukkersyge. Manden redegjorde for, at der var merudgifter til diætkost, insulin, fodterapeut med i alt 6.843 kr. pr. år. Herudover var der udgifter til druesukker, diverse materialer til håndtering af injektioner og kanyler samt til fodtøj.

Kommunen traf den 15. august 2005 afgørelse om, at manden var omfattet af personkredsen efter servicelovens § 84. Der blev bevilget merudgifter fra den 1. september 2005.

Det sociale nævn ændrede den 23. november 2005 kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at manden havde ret til at få bevilget merudgifter med virkning fra ansøgningsdatoen den 1. juli 2005.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde modtaget ansøgningen den 1. juli 2005.

Nævnet lagde særlig vægt på, at den bestemmelse i Socialministeriets bekendtgørelse til servicelovens § 84, som kommunen henviste til, alene omtalte det tidsmæssige grundlag for beregningen og dermed understregede, at beregningen skete på de oplysninger, som var aktuelle på afgørelsestidspunktet. Bestemmelsen angav derimod ikke, fra hvilken dato den beregnede hjælp skulle udbetales.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen var uenig i nævnets afgørelse, jf. merudgiftsbekendtgørelsens, § 5, stk. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en ansøger var berettiget til hjælp til dækning af merudgifter fra ansøgningstidspunktet eller fra afgørelsestidspunktet.

Manden havde ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som kommunen havde bevilget efter servicelovens § 84 fra ansøgningstidspunktet, det ville sige med virkning fra den 1. august 2005.

Begrundelsen var som anført under sag nr. 1.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at manden den 1. juli 2005 havde søgt om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, og at ydelser efter serviceloven tilkendes med virkning fra den 1. i måneden efter ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsens afgørelse bevirkede ikke, at manden skulle tilbagebetale den for meget udbetalt merudgiftsydelse for juli måned 2005, idet ydelsen var modtaget i god tro, og der var tale om en begunstigende forvaltningsakt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.