Ankestyrelsens principafgørelse R-2-06

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-10-2012

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 - § 9c, stk. 2

Note:

Afløst af 156-12

En borger blev efter en hjerneblødning i begyndelsen af 2003 kørestolsbruger med bopæl i A kommune.

Borgeren ønskede at flytte til B kommune, men han afslog flere tilbud om ældreboliger, som han ikke anså tilstrækkelige.

Han købte i stedet i november 2003 på eget initiativ et etplanshus i B kommune.

Efter at slutseddelen var underskrevet tog medarbejdere fra A kommune senere på måneden ud for at vurdere muligheden for at gøre boligen egnet til en kørestolsbruger. I slutningen af december 2003 bevilgede A kommune boligændringer til huset i form af fjernelse af 3 dørtrin, opsætning af en lille rampe ved hoveddøren og montering af toiletstøtter ved badeværelset.

Borgeren flyttede i begyndelsen af januar 2004 ind i huset i B kommune, hvor han modtog personlig og praktisk hjælp svarende til 26,5 timer ugentlig.

B kommune rettede henvendelse til A kommune med anmodning om refusion for udgifterne vedrørende borgeren, men A kommune gav afslag med den begrundelse, at A kommune ikke havde medvirket til at finde en bolig til borgeren i B kommune.

Det sociale nævn pålagde A kommune at yde refusion til B kommune efter retssikkerhdslovens § 9 c, stk. 1. Nævnet lagde ved vurderingen af, om A kommune havde medvirket til flytningen, vægt på den faktiske bevilling af boligændringer i B kommune. Nævnet mente ikke at kunne lægge afgørende vægt på, at borgeren efter det oplyste havde truffet beslutning om flytning til egen bolig i B kommune på egen hånd.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en kommunes hjælp til boligindretning af en borgers nye bolig i en anden kommune udgør en medvirken, som fører til, at fraflytningskommunen er forpligtet til at yde refusion for udgifter vedrørende borgeren.

A kommune var ikke forpligtet til at yde refusion til B kommune for ydelser efter den sociale lovgivning ydet til borgeren efter dennes flytning til B kommune.

Begrundelsen for afgørelsen var, at retssikkerhedslovens krav om medvirken fra A kommune eller anden offentlig myndighed til borgerens flytning ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at A kommune ikke havde medvirket til borgerens beslutning om og erhvervelse af egen bolig i B kommune eller borgerens beslutning om at flytte til egen bolig i B kommune. A kommune havde ikke medvirket til, at borgeren havde fået ophold i egen bolig i B kommune.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på forarbejderne til § 9 a, stk. 1 (svarer med ændringer til nugældende § 9 c, stk. 1 og 2) i lovforslag LF 140/1998-1999, hvorved bestemmelsen om refusion ved medvirken blev indført. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det i bemærkningerne vedrørende medvirken er anført: "Medvirken foreligger blandt andet, hvis en leder eller en forstander træffer beslutning om, at en person kan få ophold i en boform, f. eks. et forsorgshjem efter servicelovens § 94".

Det var Ankestyrelsens vurdering, at en kommunes refusionspligt som følge af medvirken til en borgers flytning i ny bolig måtte forudsætte, at kommunen eller en anden offentlig myndighed i et vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslutning om erhvervelse af eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny bolig i en anden kommune. Reglerne om refusion begrundet i medvirken havde ikke til formål at friholde en kommune for udgifter, som skyldtes, at en borger på eget initiativ flyttede til en bolig i denne kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgerens egenhændigt havde købt bolig i B kommune og havde underskrevet slutseddel herom, før A kommune bevilgede boligændringer til boligen.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at A kommune som opholdskommune for borgeren efter den sociale lovgivning var forpligtet til at yde hjælp og støtte til borgeren frem til dennes flytning til B kommune.

A kommunes bevilling af boligændringer i form af fjernelse af dørtrin, anlæggelse af en lille rampe ved hoveddøren og opsætning af toiletstøtter havde ikke haft et sådant omfang, at kravet om medvirken til borgerens ophold i egen bolig i B kommune var opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.