Ankestyrelsens principafgørelse R-2-06

2006

Resume:

En kommunes bevilling af boligændringer til en borgers nyerhvervede bolig i en anden kommune medførte ikke refusionspligt for fraflytningskommunen for udgifter vedrørende borgeren.

Fraflytningskommunen havde ikke medvirket til borgerens erhvervelse af egen bolig i den anden kommune eller borgerens beslutning om at flytte i egen bolig i den anden kommune. Der blev lagt vægt på, at borgeren - der havde et stort hjælpebehov - på eget initiativ havde købt bolig i den anden kommune og havde underskrevet slutseddel, før fraflytningskommunen bevilgede boligændringer til den nye bolig.

Der blev lagt vægt på, at fraflytningskommunen som opholdskommune for borgeren efter den sociale lovgivning var forpligtet til at yde hjælp og støtte til borgeren frem til dennes flytning til den nye kommune.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-10-2012

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 - § 9c, stk. 2

Note:

Afløst af 156-12

En borger blev efter en hjerneblødning i begyndelsen af 2003 kørestolsbruger med bopæl i A kommune.

Borgeren ønskede at flytte til B kommune, men han afslog flere tilbud om ældreboliger, som han ikke anså tilstrækkelige.

Han købte i stedet i november 2003 på eget initiativ et etplanshus i B kommune.

Efter at slutseddelen var underskrevet tog medarbejdere fra A kommune senere på måneden ud for at vurdere muligheden for at gøre boligen egnet til en kørestolsbruger. I slutningen af december 2003 bevilgede A kommune boligændringer til huset i form af fjernelse af 3 dørtrin, opsætning af en lille rampe ved hoveddøren og montering af toiletstøtter ved badeværelset.

Borgeren flyttede i begyndelsen af januar 2004 ind i huset i B kommune, hvor han modtog personlig og praktisk hjælp svarende til 26,5 timer ugentlig.

B kommune rettede henvendelse til A kommune med anmodning om refusion for udgifterne vedrørende borgeren, men A kommune gav afslag med den begrundelse, at A kommune ikke havde medvirket til at finde en bolig til borgeren i B kommune.

Det sociale nævn pålagde A kommune at yde refusion til B kommune efter retssikkerhdslovens § 9 c, stk. 1. Nævnet lagde ved vurderingen af, om A kommune havde medvirket til flytningen, vægt på den faktiske bevilling af boligændringer i B kommune. Nævnet mente ikke at kunne lægge afgørende vægt på, at borgeren efter det oplyste havde truffet beslutning om flytning til egen bolig i B kommune på egen hånd.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en kommunes hjælp til boligindretning af en borgers nye bolig i en anden kommune udgør en medvirken, som fører til, at fraflytningskommunen er forpligtet til at yde refusion for udgifter vedrørende borgeren.

A kommune var ikke forpligtet til at yde refusion til B kommune for ydelser efter den sociale lovgivning ydet til borgeren efter dennes flytning til B kommune.

Begrundelsen for afgørelsen var, at retssikkerhedslovens krav om medvirken fra A kommune eller anden offentlig myndighed til borgerens flytning ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at A kommune ikke havde medvirket til borgerens beslutning om og erhvervelse af egen bolig i B kommune eller borgerens beslutning om at flytte til egen bolig i B kommune. A kommune havde ikke medvirket til, at borgeren havde fået ophold i egen bolig i B kommune.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på forarbejderne til § 9 a, stk. 1 (svarer med ændringer til nugældende § 9 c, stk. 1 og 2) i lovforslag LF 140/1998-1999, hvorved bestemmelsen om refusion ved medvirken blev indført. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det i bemærkningerne vedrørende medvirken er anført: "Medvirken foreligger blandt andet, hvis en leder eller en forstander træffer beslutning om, at en person kan få ophold i en boform, f. eks. et forsorgshjem efter servicelovens § 94".

Det var Ankestyrelsens vurdering, at en kommunes refusionspligt som følge af medvirken til en borgers flytning i ny bolig måtte forudsætte, at kommunen eller en anden offentlig myndighed i et vist omfang aktivt havde påvirket borgerens beslutning om erhvervelse af eller havde medvirket ved anskaffelsen af en ny bolig i en anden kommune. Reglerne om refusion begrundet i medvirken havde ikke til formål at friholde en kommune for udgifter, som skyldtes, at en borger på eget initiativ flyttede til en bolig i denne kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgerens egenhændigt havde købt bolig i B kommune og havde underskrevet slutseddel herom, før A kommune bevilgede boligændringer til boligen.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at A kommune som opholdskommune for borgeren efter den sociale lovgivning var forpligtet til at yde hjælp og støtte til borgeren frem til dennes flytning til B kommune.

A kommunes bevilling af boligændringer i form af fjernelse af dørtrin, anlæggelse af en lille rampe ved hoveddøren og opsætning af toiletstøtter havde ikke haft et sådant omfang, at kravet om medvirken til borgerens ophold i egen bolig i B kommune var opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

31.03.2006

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 9c § 9a § 94

Journalnummer

3800018-05