Ankestyrelsens principafgørelse P-3-06

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 20, stk. 2

En nu 60-årig kvinde måtte i 2001 opgive sit mangeårige arbejde som kassedame i et supermarked på grund af svært håndeksem. Kvinden havde været gruppeleder i 10 år. I sygemeldingsperioden deltog hun i en arbejdsprøvning, som dog efter kort tid måtte opgives på grund af lidelsen. Sygeperioden ophørte august 2002.

I 2003 erhvervede hun PC-kørekort under et 16-ugers kursus gennem sin fagforening.

I den sidste del af 2003 havde kvinden arbejde i kantinen på en virksomhed 10 timer om ugen med supplerende dagpenge fra A-kassen. Arbejdet ophørte, da der ikke længere var ret til supplerende dagpenge. Herefter modtog hun dagpenge fra A-kassen.

I august 2004 henvendte kvinden sig til kommunen for at søge om førtidspension. På dette tidspunkt skulle hun i gang med et kursus på handelsskolen i regnskab og bogføring gennem A-kassen. Hun læste desuden engelsk på VUC 4 timer om ugen.

Ifølge egen læge ville kvinden ikke kunne varetage noget arbejde, hvor hun skulle bruge hænderne. Behandlende speciallæge anførte i november 2004, at eksemet havde været meget langvarigt og svært. Prognosen måtte derfor anses for tvivlsom. Kvinden ville nok ikke kunne varetage ufaglært arbejde på ordinære vilkår, da dette ofte ville indebære udsættelse for vand, støv, snavs eller slitage, som hun ikke kunne tåle.

Det fremgik bl.a. af ressourceprofilen, at kvinden havde gode sociale kompetencer og en god omstillings- og indlæringsevne og en stærk arbejdsidentitet og havde dygtiggjort sig på flere områder efter arbejdsophøret. Der var således mange ressourcer, der kunne bruges på arbejdsmarkedet. Kommunen gav derfor afslag på førtidspension.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte førtidspension. Nævnet fandt på grundlag af speciallægeerklæringen, at der ikke var yderligere behandlingsmuligheder, og at helbredstilstanden medførte, at arbejdsevnen ikke ville kunne forbedres i et sådant omfang, at kvinden ville kunne klare beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i fleksjob.

Kommunen anførte i sin klage, at kvinden efter afgørelsen efter egen anmodning havde været til samtale om aktiverings- og revalideringsmuligheder. Ifølge kommunen havde hun dog ikke været interesseret i dette, men ville hellere fortsat have dagpenge fra A-kassen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af praksis for tilkendelse af førtidspension efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2003.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke havde ret til førtidspension.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at hun havde et svært håndeksem, som medførte betydelige skånehensyn i forhold til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at dette dog ikke havde forhindret hende i at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge fra sin A-kasse. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun kunne anvende computer og havde deltaget i undervisning på VUC og i øvrigt havde mange ressourcer, der kunne bruges på arbejdsmarkedet.

Det var derfor ikke dokumenteret, at arbejdsevnen varigt var nedsat i et omfang, som udelukkede, at kvinden kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eventuelt ved støttet beskæftigelse, herunder fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.