Ankestyrelsens principafgørelse R-11-06

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006 - § 9a, stk. 4

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 145

Sagen drejede sig om en dreng, der i 2004 af A kommune på Færøerne blev anbragt på et socialpædagogisk opholdssted i Danmark. Anbringelsen blev kombineret med et skoletilbud på en friskole.

A kommune henvendte sig den 30. maj 2005 til B kommune i Danmark, vedrørende betalingen af de fremtidige udgifter i forbindelse med drengens anbringelse. Drengens far, der var forældremyndighedsindehaver havde siden 8. februar 2005 boet i B kommune. A kommune meddelte efterfølgende, at aftalen med opholdsstedet og friskolen var opsagt til den 31. august 2005. Kommunen overførte samtidigt sagen til B kommune og begrundede dette med, at begge drengens forældre nu havde fast bopæl i Danmark, og at drengens far, der havde forældremyndigheden, boede i B kommune.

B kommune klagede til Ankestyrelsen. Kommunen oplyste bl.a., at der ikke var indgået aftale med A kommune og fastholdt, at kommunen ikke var forpligtet til at overtage handle- og betalingsforpligtelsen i sagen, jf. retssikkerhedslovens § 9 a.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betalings- og handleforpligtelsen.

A kommune skulle betale for udgifterne vedrørende drengens anbringelse på det socialpædagogiske opholdssted samt skoletilbuddet på friskolen.

Det betød, at A kommunes daværende beslutning om anbringelse af drengen blev opretholdt som gyldig. A kommune skulle refundere B kommune de udgifter, som kommunen havde afholdt til det socialpædagogiske opholdssted og friskolen.

Handleforpligtelsen for så vidt angik foranstaltninger efter lov om social service kap. 8 vedrørende drengen påhvilede A kommune.

Begrundelsen for afgørelsen var, at A kommune havde truffet beslutning om anbringelse af drengen uden at være kompetent dertil.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det var forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der havde pligt til at yde hjælp i form af foranstaltninger efter kapitel 8 i lov om social service.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at drengens far var indehaver af forældremyndigheden over drengen. Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at faderen på tidspunktet for anbringelsen i september 2004 boede i C kommune, og at C kommune ikke havde været involveret i anbringelsen af drengen.

Begrundelsen for, at den stedlige inkompetence hos A kommune ikke medførte, at afgørelsen var ugyldig, var, at anbringelsen af drengen var en begunstigende forvaltningsakt, som drengen havde indrettet sig på.

Vedrørende handleforpligtelsen fandt Ankestyrelsen, at A kommune måtte betragtes som drengens opholdskommune i forhold til foranstaltninger efter servicelovens kap. 8 på det socialpædagogiske opholdssted samt skoletilbuddet på friskolen.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at handleforpligtelsen reguleredes efter bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., om at et barn eller en ung under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet, får selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 8 i lov om social service.

Ankestyrelsen ændrede således A kommunes afgørelse.