Ankestyrelsens principafgørelse C-21-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 - § 93

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 107

Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap - pkt. 206

Sagen vedrørte en yngre mand, der var født med en hjerneskade. Han var udviklingshæmmet og led af epilepsi. Spasticitet i musklerne medførte, at han måtte benytte rollator og kørestol.

Han blev passet i hjemmet af sin familie.

Han modtog med virkning fra 1. december 2003 fra sin hjemkommune tilskud til personlig hjælp og pleje med gennemsnitlig 72,5 timer ugentlig. Hjælpen blev ydet efter § 76, stk. 2 som tilskud til familien.

Han var tidligere af amtskommunen bevilget 100 aflastningsdøgn årligt på døgninstitutionen A. Ved aflastningsophold på A blev der fradraget med de anvendte aflastningsdøgn i de 72,5 timer, som blev givet i tilskud til personlig pleje mv.

Han modtog højeste førtidspension og plejetillæg. Plejetillægget anvendtes til dækning af natlig overvågning.

Amtskommunen traf i december 2004 afgørelse og gav afslag på fortsat bevilling af aflastning på døgninstitutionen A (100 dage).

Amtskommunen lagde vægt på, at der efterfølgende var etableret et døgntilbud til sønnen i eget hjem efter servicelovens § 76, stk. 2 og 3. Amtskommunen fandt, at hans behov for pleje, omsorg og hjælp var dækket i alle vågne timer.

Amtskommunen anførte, at formålet med aflastningen på A var et ønske om aflastning af moderen for at tilgodese mindre søskende.

Nævnet pålagde amtskommunen fortsat at tilbyde ham aflastning efter servicelovens § 93 i det fornødne omfang i forhold til hans og den nærmeste families behov herfor.

Nævnet lagde efter en samlet konkret vurdering vægt på, at det efter lovgivningen måtte anses for et nødvendigt formål med aflastningsophold for hjemmeboende svært handicappede personer, at de pårørende, der i det daglige passede pågældende, kunne blive midlertidigt aflastet for derved bedre at blive i stand til på sigt at klare pasningen af den handicappede.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at belyse rækkevidden af amtskommunens forpligtelse til at tilbyde aflastning efter § 93 i lov om social service.

Amtskommunen var forpligtet til at tilbyde den yngre mand aflastningsophold efter servicelovens § 93 i samme omfang som hidtil, det vil sige i det fornødne omfang i forhold til hans og hans nærmeste families behov herfor i op til 100 aflastningsdøgn årligt. Anvendelsen af aflastning medførte fradrag i det tilskud til personlig og praktisk hjælp, som han og hans familie modtog efter servicelovens § 76 af hjemkommune.

Begrundelsen for afgørelsen var, at aflastningsopholdet blev ydet af hensyn til både den unge mand og den øvrige familie, herunder de pårørende, som normalt passede ham. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af hans hjælpebehov og familiens deltagelse i pasningen, at der var et væsentligt behov for aflastning af familien, som skulle dækkes efter servicelovens § 93.

Det blev lagt til grund, at formålet med den samlede omsorgsdækning blandt andet var at etablere en helhedsløsning, der kunne bidrage til at skabe en tilværelse på mandens præmisser. Det blev lagt til grund, at aflastningsopholdene skulle medvirke til, at familien som helhed kunne fungere så normalt som muligt, og at den unge mand i videst muligt omfang kunne deltage i aktiviteter som andre unge. Formålet var endvidere at yde hjælp til udvikling af færdigheder hos ham, som kunne lette hans senere udflytning i bofællesskab eller anden boform.

Aflastningsopholdenes formål var ikke ensidigt at skabe plads og tid for mandens søskende.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap af 10. marts 1998, pkt. 206, fremgik at formålet med et midlertidigt døgnophold efter § 93 var, at den pågældende selv eller de, der normalt ydede bistand til den pågældende, kunne aflastes under det midlertidige ophold.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at anvendelsen af aflastningsophold efter servicelovens § 93 medførte fradrag i den bevilgede hjælp efter servicelovens § 76.

Aflastningsopholdene bevirkede således ikke dobbeltdækning af mandens hjælpe- og omsorgsbehov.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.