Sagen drejede sig om en 45-årig mand, som led af forhøjet blodtryk, og som havde ansøgt om dækning af udgifter til medicin. Der var tale om udgifter på 8.700 kr. om året.
I journaloplysninger fra sygehus var det oplyst, at manden blev behandlet for forhøjet blodtryk, og at der aktuelt indgik 3 forskellige stoffer, som medførte en betydelig merudgift. Det forventedes, at den medicinske behandling ville være langvarig måske livslang.
Kommunen traf afgørelse om afslag på at imødekomme ansøgningen om merudgifter til medicin med den begrundelse, at lidelsen ikke var omfattet af servicelovens § 84. Ud fra mandens oplysninger i samtaleskemaet skønnedes der ikke at være tale om en varig nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser var af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. Kommunen anførte, at han i samtaleskemaet havde udfyldt punkterne således, at der var skrevet minus til spørgsmålene om nedsat funktionsevne, hvorfor kommunen lagde til grund, at han ikke havde funktionsevnenedsættelse i forhold til den daglige tilværelse.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at manden led af forhøjet blodtryk. Efter de foreliggende oplysninger i sagen havde han ikke en varigt nedsat funktionsevne. Lidelsen havde ikke medført konsekvenser i den daglige tilværelse, og der var ikke iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger.
Manden klagede til Ankestyrelsen og anførte bl.a., at det ingen steder i skemaet var anført, hvorvidt spørgsmålene skulle besvares enten i eller uden for medicinering/behandling. Eftersom han allerede var i behandling, anså han det for at være mest korrekt at besvare skemaet som sådan.
Kommunen anførte supplerende til Ankestyrelsen, at det var kommunens opfattelse, at forhøjet blodtryk ikke var en symptomgivende sygdom, men alene måtte betragtes som en risikofaktor i forhold til hjertekarsygdomme, hvorfor lidelsen nødvendigvis måtte sidestilles med andre livsstilssygdomme så som overvægt, rygning, overdreven alkoholindtagelse og lignende, som også udgjorde risikofaktorer i forhold til hjertekarlidelser.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om manden kunne anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 på baggrund af forebyggende behandling, jf. principperne i SM C-29-04.