Ankestyrelsens principafgørelse A-13-06

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 14, stk. 1 og § 15

Sagen drejede sig om en mand, der modtog kontanthjælp. På tidspunktet for kommunens afgørelse havde han kapitalpensioner for et samlet beløb på 73.509,95 kr.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 23. juni 2005, at manden delvist skulle tilbagekøbe kapitalpensioner ned til et bruttobeløb på 50.000 kr. før afgifter, gebyrer m.v. i henhold til aktivlovens § 15. Han fik derved udbetalt et beløb på ca. 9.400 kr.

Kommunen godkendte mandens begravelsesopsparing på ca. 10.000 kr. ved Elysium Begravelsesopsparing, idet man ifølge aktivlovens § 14 måtte have en formue på op til 10.000 kr.

Det blev meddelt manden, at de delvist tilbagekøbte kapitalpensioner ikke kunne overføres til formue, jf. aktivlovens § 14. Det betød, at han skulle udgå af kontanthjælp for ca. 9.400 kr. fra den 1. juli 2005. Manden var herefter tidligst berettiget til kontanthjælp den 9. august 2005.

Kommunens afgørelse blev truffet med opsættende virkning, således at der skulle ske tilbagebetaling af kontanthjælpen for perioden 1. juli 2005 til 8. august 2005, jf. aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 7. Beløbet forfaldt først til betaling, såfremt det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Derudover meddelte kommunen bl.a., at der ville blive fulgt op på hans kapitalpensioner hvert år omkring 1. marts. Manden skulle hvert år fremsende dokumentation på, hvad indeståendet var på kapitalpensionerne, hvorefter det ville blive vurderet, om der skulle ske delvist tilbagekøb.

Ved nævnets afgørelse af 2. december 2005 ændredes kommunens afgørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt mandens begravelsesopsparing hos Elysium Begravelsesopsparing var at anse for formue efter aktivloven.

Nævnet oplyste, at det var en forudsætning for at anse et aktiv for formue efter aktivlovens § 14, at aktivet kunne realiseres. Begravelsesopsparingen hos Elysium Begravelsesopsparing var ikke et aktiv, der kunne realiseres.

Endvidere ændrede nævnet kommunens afgørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det udbetalte beløb ved delvis tilbagekøb af kapitalpensionerne var omfattet af formue efter aktivloven samt vedrørende tilbagebetalingen af kontanthjælpen.

Nævnet stadfæstede dog kommunens afgørelse vedrørende delvis tilbagekøb af kapitalpensioner ned til et bruttobeløb på 50.000 kr.

Nævnet fandt, at kommunen skulle se bort fra mandens formue i form af kapitalpensioner mv., som ikke oversteg 50.000 kr., og oplyste, at grænsen måtte anses for at være en totalværdigrænse. Såfremt han havde formue af anden art, skulle kommunen endvidere efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på 10.000 kr. Nævnet fandt således, at det ved delvis tilbagekøb af kapitalpensionen udbetalte beløb måtte være at anse for formue efter aktivlovens § 14, stk. 1. Beløbet indgik derefter sammen med eventuel anden formue, og kommunen skulle herefter se bort fra et beløb på i alt 10.000 kr. ved opgørelsen af mandens formue.

Nævnet fandt således, at han ikke skulle udgå af kontanthjælp for det ved tilbagekøb af kapitalpensionerne udbetalte beløb på ca. 9.400 kr., jf. aktivlovens § 14, stk. 1, og skulle derfor ikke tilbagebetale kontanthjælpen for perioden 1. juli 2005 til den 8. august 2005.

Manden klagede over nævnets afgørelse og anførte, at beløbsgrænsen for kapitalpensioner var en indbetalingsgrænse og ikke en totalværdigrænse. Han mente, at spørgsmålet var af principiel betydning.

Nævnet bemærkede ved genvurdering, at nævnet fortsat var af den opfattelse, at grænsen skulle anses for en totalværdigrænse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt der skulle ses bort fra 10.000 kr. efter aktivlovens § 14 i situationer, hvor der allerede var blevet set bort fra indeståendet på en kapitalpension efter aktivlovens § 15.

Mandens formue på op til 10.000 kr. efter delvis tilbagekøb af hans kapitalpension ned til 50.000 kr. brutto skulle ikke fratrækkes hans kontanthjælp.

Det betød, at kommunen ikke med denne begrundelse kunne meddele ham tilbagebetaling af kontanthjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at beløb, der fremkom ved delvist genkøb af en kapitalpension, blev betragtet som almindelig formue, i det omfang beløbet i øvrigt var til rådighed for manden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen ved vurdering af behov for hjælp så bort fra formue på op til 10.000 kr. for enlige. Efter udløbet af en karensperiode på 6 måneder så kommunen endvidere bort fra formue i form af kapitalpensioner mv., som ikke oversteg 50.000 kr.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden havde tilbagekøbt sin kapitalpension ned til et bruttobeløb på 50.000 kr., hvorefter han havde fået udbetalt 9.400 kr. Det udbetalte beløb var til rådighed for ham og var derfor omfattet af de almindelige regler om formue.

Ankestyrelsen bemærkede i øvrigt, at det var den aktuelle samlede værdi af kapitalpensionen, der skulle lægges til grund for vurderingen i forhold til beløbsgrænsen for den formue, der kunne ses bort fra i medfør af aktivlovens § 15.