Ankestyrelsens principafgørelse C-34-07

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 100

En familiefar lejede et handicapvenligt sommerhus til 6 personer i sommeren 2006 for 7.000 kr.

Han oplyste, at han alene lejede et sommerhus til 6 personer for at have plads til sine to hjælpere. Hans familie ville ellers kun have haft behov for et sommerhus til 4 personer. Han oplyste endvidere, at han ville have kunnet leje et sommerhus gennem sin tidligere arbejdsgiver for ca. 3.200 kr.

Kommunen traf afgørelse om bevilling af 2.500 kr. som merudgift i forbindelse med leje af sommerhus og beregnede udgiften som forskellen mellem det af ham lejede sommerhus og gennemsnitsprisen på et almindeligt sommerhus til 6 personer i den pågældende uge på det pågældende sted. Kommunen fandt ikke at kunne tage hensyn til, at han kunne have haft mulighed for at leje et sommerhus gennem tidligere eller nuværende arbejdspladser.

Det sociale nævn fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens fastsættelse af hans merudgift i forbindelse med leje af sommerhus.

Manden klagede over nævnets afgørelse og anførte, at han ikke ville have lejet så stort et sommerhus, hvis han ikke skulle have to hjælpere indkvarteret i huset, og at det var hans opfattelse, at hver enkelt ansøgning skulle behandles og vurderes individuelt, og at en fremgangsmåde med at bruge generelle regler på området klart var i strid hermed.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var nødvendige merudgifter forbundet med leje af sommerhus i den situation, hvor en familie havde behov for et større sommerhus end normalt, fordi der var behov for to hjælpere.

Ankestyrelsen bemærkede, at dækning af nødvendige merudgifter til den daglige husførelse blev ydet til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at det var en betingelse for at få støtte til dækning af merudgifter, at udgiften var nødvendig og alene skyldtes den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt herefter, at merudgifter ved leje af et sommerhus kunne dækkes efter lovens bestemmelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at merudgiften skulle beregnes som forskellen mellem prisen på et almindeligt sommerhus til fire personer, familiefaderen som ikke-handicappet ville have lejet og et handicapvenligt sommerhus til seks personer, han som handicappet havde behov for. Ankestyrelsen lagde herved til grund, at han havde oplyst, at han ikke ville have lejet et så stort hus, hvis han ikke skulle have to hjælpere indkvarteret i huset, og at han normalt ville leje huse med fire sovepladser.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at prisen på et almindeligt sommerhus kunne fastsættes som en gennemsnitspris for sommerhuse i den pågældende periode på det pågældende sted. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at formålet med bestemmelsen var at ligestille den handicappede med ikke handicappede i samme alder og livssituation. Derfor fandt Ankestyrelsen, at individuelle hypotetiske muligheder for at leje et sommerhus på andre vilkår end de sædvanlige ikke nødvendigvis skulle undersøges og indgå i beregningen og kommunens vurdering af sandsynliggjorte udgifter.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, der skulle træffe ny afgørelse om beregningen.