Ankestyrelsens principafgørelse H-2-07

Lov om opkrævning af underholdsbidrag - lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005 - § 2, stk. 1, 1. punktum og § 23a, stk. 1

Sagen drejede sig om et forlig, der var indgået ved retten den 14. marts 2005 mellem en kvinde og hendes eksmand på 35.000 kr. til afslutning af et mellemværende om børnebidrag.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 16. marts 2006, at kvinden i henhold til aftalen om mellemværendet for perioden 1998 til den 14. marts 2005 der udgjorde i alt 35.000 kr., ville få udbetalt 29.892 kr. af kommunen, idet hun tidligere havde fået udbetalt 5.108 kr. som forskudsvis udlagte bidrag.

Kvinden klagede over afgørelsen.

Det sociale nævn afviste at behandle spørgsmålet om fortolkning af det indgåede forlig.

Nævnet henviste til, at kommunens afgørelse om modregning i forbindelse med udbetaling af børnebidrag ikke var truffet med hjemmel i den sociale lovgivning.

Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel i den sociale lovgivning og dermed lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, samt lov om inddrivelse af underholdsbidrag, til den af kommunen foretagne modregning.

Det var nævnets opfattelse, at nævnet ikke havde kompetence til at foretage en fortolkning af et privatretligt indgået forlig. En afklaring af spørgsmålet måtte i givet fald ske ved et civilt søgsmål.

Nævnet henviste til retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, hvor nævnets kompetence var fastlagt.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse.

Ved nævnets genvurdering blev afgørelsen fastholdt med den tidligere givne begrundelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kommunens kompetence i forhold til fortolkning af et indgået retsforlig mellem forældrene om børnebidrag.

Kommunen havde ikke kompetence til at tilbageholde 5.108 kr. fra et retsforlig på 35.000 kr. om børnebidrag indgået mellem kvinden og hendes eksmand.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og ophævede kommunens afgørelse.

Begrundelsen for at ophæve kommunens afgørelse var, at retsforliget var et privatretligt krav, da det alene vedrørte procenttillægget til normalbidraget og ikke forskudsvis udlagte bidrag.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der ved retten den 14. marts 2005 blev indgået forlig mellem kvinden og hendes eksmand på 35.000 kr. til afslutning af et mellemværende om børnebidrag.

Ankestyrelsen fandt, at såvel det sociale nævn som Ankestyrelsen som klageinstanser var kompetente til at tage stilling til kommunens kompetence efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i inddrivelsesloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen efter inddrivelsesloven foretog opkrævning af børnebidrag efter anmodning, herunder private krav på børnebidrag, der ikke var udlagt forskudsvis af det offentlige, typisk procenttillæg til normalbidraget.

Ankestyrelsen havde i forbindelse med sagens behandling indhentet en udtalelse fra Familiestyrelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Familiestyrelsen havde udtalt, at hvis et retsforlig indgået mellem parterne alene vedrørte procenttillægget og ikke forskudsvis udlagte bidrag, var der tale om et rent privatretligt krav, og kommunen ville således ikke være berettiget til at tilbageholde en del af beløbet.

Under hensyn til denne udtalelse fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at hjemvise sagen til behandling i nævnet, selvom nævnet ikke i sin afgørelse havde taget direkte stilling til betydningen af kommunens manglende kompetence.