Ankestyrelsens principafgørelse D-1-07

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 26

Sagen drejede sig om et barn, der havde pådraget sig brud på skinnebenet og havde benet i gips.

Kommunen meddelte afslag på udbetaling af dagpenge til barnets forældre efter dagældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 19 a, (nu § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel).

Kommunen begrundede afgørelsen med, at barnet ikke havde været indlagt, og at der ikke var tale om, at han modtog behandling eller pleje i hjemmet, der kunne sidestilles med sygehusophold.

Det var kommunens opfattelse, at pasningen i hjemmet skyldtes et skånebehov i forhold til pasning uden for hjemmet. Kommunen oplyste, at dette ikke gav ret til udbetaling af dagpenge. Der blev henvist til SM D-1-02.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at forældrene var berettiget til at modtage dagpenge i barnets sygdomsperiode, hvor de passede ham i eget hjem.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at de lægelige akter i sagen dokumenterede, at barnets pleje i hjemmet var at sidestille med et sygehusophold, og at sygdomsperioden havde en varighed på mere end 12 dage.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at forældrene ikke havde fire ugers ferie til gode og derved måtte opgive lønnet arbejde for at passe deres barn. Endelig lagde nævnet vægt på, at vuggestuen ikke ville påtage sig ansvaret for at passe barnet i sygdomsperioden.

Kommunen klagede over afgørelsen.

Kommunen mente ikke, at der var tale om et alvorligt sygt barn, der havde behov for behandling eller pleje i hjemmet, der kunne sidestilles med hospitalsophold, men at der var tale om et skånebehov i forhold til pasning uden for hjemmet.

Det var kommunens opfattelse, at man ikke kunne bruge forældrenes opbrugte feriemulighed som et argument for at give hjælp efter dagældende dagpengelov, § 19 a.

Endvidere fandt kommunen ikke, at vuggestuens afslag på at påtage sig ansvar for pasning af barnet i sygdomsperioden kunne være et kriterium for, at der blev ydet hjælp efter dagældende dagpengelov, § 19 a, da det kunne være et spørgsmål om ressourcer.

Nævnet oplyste ved sagens genvurdering, at det forhold, at forældrene ikke havde fire ugers ferie til gode, og det forhold, at vuggestuen ikke kunne påtage sig ansvaret for barnet i sygdomsperioden, var taget med i den konkrete vurdering af denne sag. Det havde haft betydning for vurderingen af, hvorvidt faderen havde måttet opgive lønnet arbejde i perioden.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for dagpenge efter dagældende dagpengelov, § 19 a.

Forældrene havde ikke ret til dagpenge i forbindelse med pasning af deres barn i eget hjem.

Ankestyrelsens afgørelse medførte ikke, at forældrene skulle tilbagebetale de dagpenge, som måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at pasningen af barnet i hjemmet ikke trådte i stedet for ophold på hospital eller lignende institution.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet havde pådraget sig brud på skinnebenet og havde benet i gips. Der var ikke tale om en alvorlig lidelse, bruddet krævede ikke indlæggelse på hospital, og barnet behøvede ikke nogen form for behandling i hjemmet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at behovet for pasning af barnet i hjemmet skyldtes vuggestuens afslag på at påtage sig ansvaret for pasningen i sygdomsperioden. I denne forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at barnet ikke måtte støtte på benet, men gerne måtte kravle frit.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.