Ankestyrelsens principafgørelse D-12-07

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2

Den sygemeldte var selvstændig vognmand med 15 vogne, der var tilsluttet et taxaselskab.

Han blev akut indlagt på hospital den 26. februar 2006 efter et første-gangs epileptisk anfald. Der var tale om få minutters toniske-kloniske kramper i alle ekstremiteter, ledsaget af tungebid. Efterfølgende var han konfus og med beskedent sprogbrug. Han blev udskrevet følgende dag. Medio marts 2006 blev han hjerne-scannet. Der fandtes intet andet abnormt end uspecifikke aldersforandringer. Der blev planlagt kontrol i oktober 2006.

Der blev udstedt påbud til ham om ikke at føre bil i 6 måneder og ikke drive erhvervskørsel i 1-2 år.

Kommunen traf afgørelse om at standse sygedagpengene med virkning fra 12. april 2006, da kommunen ikke herefter fandt, at han var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, men kunne stille sig til fuld rådighed for andet erhvervsarbejde end taxa-kørsel.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke fandtes andre erhvervshindrende tilstande, end at han ikke måtte køre bil.

Vognmandens revisor klagede på hans vegne over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at vognmandens arbejde før sygemeldingen overvejende bestod i taxa-kørsel, og at forbud mod kørsel hindrede ham i at udføre dette arbejde, hvorfor han måtte være berettiget til nedsatte dagpenge efter reglerne herom for selvstændige erhvervsdrivende.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare fra hvornår, der kunne anvendes et bredere vurderingsgrundlag ved vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom som supplement til principafgørelserne D-8-00, D-12-04, D-4-05 og D-10-06.

Det fremgik af Ankestyrelsens vejledning om syge- og barselsdagpenge, at vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom skulle ske med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen. Efter en vis sygeperiode kunne vurderingen ikke længere foretages alene ved at sammenholde virkningerne af lidelsen, med karakteren af arbejdet før sygemeldingen. Det afhang af en konkret vurdering, hvornår vurderingsgrundlaget skulle være bredere.

Spørgsmålet om, hvor tidligt i sygeperioden, der kunne anlægges en bredere vurdering, fandtes belyst gennem forskellige principafgørelser samt domme fra henholdsvis Østre Landsret og Højesteret. Forudgående sygdomsperioder på op til 6 uger var i samtlige tilfælde underkendt som værende for tidligt til, at der kunne anlægges et bredere vurderingsgrundlag, jf. fx principafgørelser D-4-05, D-12-04 og D-8-00.

I klagen var det oplyst, at vognmanden ikke kunne udføre størstedelen af sit arbejde, nemlig at køre erhvervskørsel i taxa, men det blev ikke bestridt, at han fortsat var i stand til at udøve de administrative funktioner, der var forbundet med at være selvstændig vognmand.

Der var dog intet materiale i sagen til belysning af, om det var rigtigt, at størstedelen af arbejdet før sygemeldingen bestod i aktiv erhvervskørsel. Dette skulle søges sandsynliggjort ved køresedler eller anden dokumentation for aktivt udført kørsel.

I dagældende bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel nr. 639 af 21. juni 2005, som vognmanden var omfattet af i det aktuelle sygefravær, fordi dette startede før 3. juli 2006, § 32, stk. 2, er en selvstændig erhvervsdrivende berettiget til nedsatte dagpenge, når lægen skønner, at personen højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Af jounalmaterialet fremgik, at der var nedlagt kørselsforbud i 6 måneder. Det fremgik, at der i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier er kørselsforbud i 6 måneder til almindelig personbil, i 1 år til erhvervskørsel i kategori C og 2 år til erhvervskørsel i kategori D. Det fremgik ikke af sagen, til hvilken kategori taxakørsel skulle henføres.

Sagen fandtes således ikke at være tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse, om hvorvidt vognmanden havde ret til nedsatte dagpenge efter 12. april 2006.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste derfor sagen.