Ankestyrelsens principafgørelse A-25-07

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 81

Note:

Erstattes af 169-12

En mandlig HF- studerende ansøgte den 30. november 2006 kommunen om økonomisk støtte til husleje, telefon, internet, mad og lignende. Indtil ansøgningstidspunktet havde ansøger fået hjælp til forsørgelse af sin mor.

Ansøger var først berettiget til SU fra den 1. januar 2007, idet han fyldte 18 år den 20. november 2006.

Kommunen traf afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til økonomisk hjælp til dækning af det ansøgte. Kommunen begrundede afgørelsen med, at betaling af det ansøgte ikke vurderedes at være af helt afgørende betydning for ansøgers videre livsførelse.

En offentlig myndighed ydede herefter ansøger et lån på kr. 1.700 til betaling af huslejen for december måned 2006. Myndigheden påklagede på vegne af ansøger kommunens afslag på økonomisk støtte til husleje og mad.

Formanden for det sociale nævn fandt, at ansøger var berettiget til hjælp til betaling af husleje for december 2006. Hensynet til bevarelse af ansøgers bolig vurderedes at have en akut karakter, der var af afgørende betydning for ansøgers livsførelse. Formanden for det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse vedrørende afslag på økonomisk støtte til telefon, internet, mad, shampoo og lignende. Formanden anførte i den forbindelse, at kommunen burde have ydet økonomisk støtte til transport til ansøgers uddannelsessted og et mindre beløb til mad. Eftersom ansøger havde klaret sig igennem perioden uden støtte, havde nævnet imidlertid ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Det sociale nævn fandt efter forelæggelse i møde, at formandens afgørelse skulle fastholdes med den i afgørelsen givne begrundelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes hjælp til studerende til betaling af husleje som en rimeligt begrundet enkeltudgift efter aktivlovens § 81.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse. Den ændrede afgørelse medførte ikke tilbagebetaling af hjælp udbetalt til ansøger i forbindelse med det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at december måneds husleje ikke længere kunne betragtes som en akut enkeltudgift, da ansøger i forbindelse med kommunens afslag fik hjælp til betaling af udgiften af anden offentlig myndighed.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at ansøger i medfør af aktivlovens § 81 ville have været berettiget til hjælp til betaling af december måneds husleje, såfremt anden offentlig myndighed ikke havde ydet hjælp til betaling af huslejen for december 2006.

Ansøgere under uddannelse var således ikke udelukket fra at modtage hjælp efter aktivlovens § 81 om hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om ansøgers manglende indtægtsgrundlag på ansøgningstidspunktet i november 2006, idet ansøger, der var studerende, ikke var berettiget til løbende kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at på tidspunktet for kommunens afgørelse måtte huslejebetalingen for december 2006 på kr. 1.700 anses som en rimelig enkeltudgift af helt afgørende betydning for ansøgers videre livsførelse.