Ankestyrelsens principafgørelse B-1-07

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 - § 1, stk. 1, § 2, stk. 2, § 4, stk. 1 og § 7, stk. 1

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 1 og § 5, stk. 1, nr. 2

Et forældrepar havde ifølge folkeregistret været udrejst af landet sammen med deres 2 fællesbørn fra 4. februar 2005. Det var kun faderen samt et af fællesbørnene, der var vendt tilbage til landet den 20. maj 2006.

Faderen havde oplyst, at moderen havde haft børnepasningsorlov, og at der havde været givet besked til kommunen, AF og fagforening om udrejsen.

Kommunen oplyste hertil, at det ikke fremgik af nogen af forældrenes sager i kommunen, at der skulle have været givet besked om moderens og børnenes ophold i udlandet.

Kommunen henviste til, at der forelå brev til begge forældre om retten til særlig børnetilskud samt oplysningspligten overfor kommunen vedrørende eventuelle ændrede forhold, der kunne medføre nedsættelse eller bortfald af de omhandlede ydelser.

Kommunen henviste endvidere til, at moderen havde underskrevet en erklæring om, at hun var blevet oplyst om pligten til at oplyse kommunen om eventuelle ændrede forhold af betydning for retten til børnetilskud.

Kommunen traf afgørelse om krav på tilbagebetaling af særligt børnetilskud og børnefamilieydelse for fællesbørnene for perioden 1. april 2005 til 30. juni 2006. Kommunen begrundede tilbagebetalingskravet med, at de omhandlede ydelser var modtaget uberettiget, idet børnene og moderen havde været udrejst af Danmark, og de uberettigede ydelser var derfor modtaget mod bedre vidende.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ifølge oplysningerne fra folkeregistret kunne det lægges til grund, at moderen og fællesbørnene var udrejst af landet den 4. februar 2005 til den 20. maj 2006.

Nævnet fandt derfor, at de uberettigede ydelser måtte være modtaget mod bedre vidende. Nævnet lagde vægt på, at kommunen flere gange havde orienteret faderen om oplysningspligten, samt at kommunen ikke havde modtaget nogen henvendelse om udrejsen.

Nævnet fandt samtidigt, at faderen burde havde indset, at han ikke kunne være berettiget til særligt børnetilskud og børnefamilieydelse vedrørende fællesbørnene, når børnene var udrejst af landet, uden at der var tale om et kortere ophold.

Nævnet lagde til grund, at forældrene var gift og havde fælles forældremyndighed over fællesbørnene i den pågældende periode.

På den baggrund fandt nævnet, at de omhandlede ydelser måtte anses for at være modtaget af både moderen og faderen, og at begge hæftede solidarisk for tilbagebetalingskravet vedrørende ydelserne.

Nævnet bemærkede samtidigt, at faderen havde rettet henvendelse til kommunen om at få overført børneydelserne til en fælles konto for ham og ægtefællen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om begge forældre hæftede solidarisk for tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse.

Ankestyrelsen fandt, at begge forældre hæftede for tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse for fællesbørnene for perioden 1. april 2005 til 30. juni 2006.

Begrundelsen var, at børnetilskud og børnefamilieydelserne havde været modtaget uberettiget og mod bedre vidende for fællesbørnene.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af folkeregistret, at forældrene samt fællesbørnene havde været udrejst af Danmark fra den 4. februar 2005, og at det alene var faderen og et af fællesbørnene, der var vendt tilbage til Danmark den 20. maj 2006.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at faderen havde været orienteret om sin oplysningspligt vedrørende eventuelle ændrede forhold, der kunne medføre ændringer i børnefamilieydelserne, samt at moderen havde underskrevet en erklæring om, at hun var blevet oplyst om betingelserne for at modtage særligt børnetilskud.

Faderen burde derfor have indset, at han ikke kunne været berettiget til at modtage børnefamilieydelse, når børnene var udrejst af Danmark, og når der ikke var givet besked om udlandsopholdet.

Ankestyrelsen fandt samtidigt, at de omhandlede ydelser var beregnet til delvis forsørgelse af børnene og derfor måtte anse for at være modtaget af både moderen og faderen, og at faderen derfor hæftede solidarisk for tilbagebetalingskravet vedrørende ydelserne.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at børnetilskud og børnefamilieydelser var ydelser, der vedrørte barnet, og som forældremyndighedsindehaveren modtog.

Ankestyrelsen lagde samtidigt vægt på, at selvom udgangspunktet var, at det var moderen, der modtog tilskuddene, jf. børnetilskudslovens § 8 og børnefamilie-ydelseslovens § 4, stk. 1, gjaldt dette dog kun i den situation, hvor forældrene boede sammen med barnet, og begge havde forældremyndigheden, eller hvor moderen alene havde forældremyndigheden.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgik af punkt 47 i Vejledning til børnetilskudsloven, at krav om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget mod bedre vidende, som udgangspunkt må rettes til den, der har givet anledning til udbetaling af børnetilskuddet, uanset at børnetilskuddet er udbetalt til en anden.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at forældrene var gift og havde fælles forældremyndighed over fællesbørnene samt fælles adresse i den pågældende periode.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.