En ansøger, der var i fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver, bad i begyndelsen af 2006 Arbejdsdirektoratet oplyse, hvad hun ville være berettiget til i fleksydelse, når hun fyldte 60 år. Til brug for beregningen var vedlagt en lønseddel. Det fremgik heraf, at der var foretaget en lønregulering (fradrag) svarende til ca. halvdelen af brutto-lønnen.
Arbejdsdirektoratet beregnede den forventede fleksydelse uden hensyn til den foretagne lønregulering.
Ansøgeren opsagde herefter sit fleksjob og søgte om fleksydelse fra den 1. juli 2006. Arbejdsdirektoratet beregnede nu fleksydelsen til et lavere beløb, fordi det fremgik, at lønreguleringen bestod i, at ansøgerens tjenestemandspension blev trukket fra i den aftalte løn i overensstemmelse med rammeaftalen mellem de kommunale arbejdsgivere og de ansattes organisationer.
Ansøgeren anførte i anken, at arbejdsgiveren ved forhandlinger om lønnen i fleksjobbet havde tilkendegivet, at der ikke ville kunne udbetales både svagelighedspension og fuld løn. Pensionen skulle derfor gå fra i lønnen. Hvis ansøgeren havde haft fleksjob hos en anden arbejdsgiver, ville lønnen ikke være blevet berørt af den udbetalte pension.
Beskæftigelsesankenævnet, som nu var blevet klageinstans vedrørende afgørelser om fleksjob, tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at den udbetalte pensionsydelse ikke var en egentlig lønindtægt, jf. fleksydelseslovens § 17, stk. 2, nr. 1, og dermed ikke kunne indgå i beregningen af fleksydelsen. Det forhold, at der på lønsedlen var anført fast løn på ca. 17.000 kr. kunne derfor ikke tillægges afgørende betydning.
Uanset at Arbejdsdirektoratet i forbindelse med sin vejledende udtalelse om størrelsen af den forventede fleksydelse fejlagtigt medtog pensionsindtægten som en del af lønnen, indeholdt fleksydelsesloven ikke hjemmel til at dispensere fra den maksimale udbetaling som angivet i lovens § 17, stk. 2, nr. 1.
Spørgsmålet om, hvorvidt Arbejdsdirektoratet (nu kommunen) havde pådraget sig et erstatningsansvar som følge af forkert eller mangelfuld rådgivning, måtte i givet fald afklares ved et civilt søgsmål.
I klagen over nævnets afgørelse anførte ansøgeren, at det principielt ikke kunne være rigtigt, at der skulle være forskel på, om man var ansat hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Ansøgeren anførte videre, at når der var givet forkert vejledning, måtte Arbejdsdirektoratet enten give hende den ydelse, der var stillet hende i udsigt, eller udbetale en kompensation.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan fleksydelse skulle beregnes, når lønnen i fleksjobbet havde været reduceret med ansøgerens svagelighedspension.