Ankestyrelsens principafgørelse C-17-07

2007

Resume:

En standard bærbar computer var efter Ankestyrelsens vurdering ikke på nuværende tidspunkt et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo, og som normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der kunne derfor ydes hjælp til en sådan computer efter servicelovens forbrugsgodebestemmelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Den konkrete sag blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 113, stk. 1

Sagen drejede sig om en mand, der ved en trafikulykke havde pådraget sig komplet tetraplegi med lammelse i begge ben samt nedsat kraft i armene. På grund af deformitet i hænderne var han ikke i stand til at skrive med penne.

Manden havde for 12 år siden af kommunen fået bevilget en almindelig standard computer efter dagældende bistandslovs § 58. Denne computer var ikke mere tidssvarende, og han ønskede en ny, idet han havde fået et frivilligt job med mange møder, hvor han havde behov for at tage notater. Han havde derfor ansøgt kommunen om hjælp til en almindelig standard bærbar computer som hjælpemiddel.

Kommunen meddelte afslag på mandens ansøgning. Begrundelsen var, at en almindelig standard bærbar computer var et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo, og som fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Kommunen henviste til § 19, stk. 6, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven samt til principafgørelse C-9-06 om en standard stationær computer.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og fandt således, at manden ikke var berettiget til den ansøgte bærbare computer som et hjælpemiddel.

Nævnet tog udgangspunkt i principafgørelse C-9-06, hvoraf det fremgik, at en almindelig standard computer var at betragte som et forbrugsgode, idet der var tale om et produkt, som blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Nævnet fandt således, at en standard bærbar computer nu set i lyset af samfundsudviklingen måtte betragtes som sædvanligt indbo på linje med f.eks. videoapparater, tv-apparater m.v.

I mandens klage til Ankestyrelsen var der henvist til principafgørelse C-9-06, hvori Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvorefter 84 % af alle familier i Danmark i 2005 havde en computer i hjemmet. Dette var manden uenig i.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev der fra Danmarks Statistik indhentet oplysninger vedrørende forekomsten af bærbar computer i hjemmet. Af disse oplysninger fremgik bl.a., at 42 % af alle danske familier i 2006 havde adgang til bærbar computer i hjemmet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en standard bærbar computer var et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo, jf. servicelovens § 113, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 6, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse. Kommunen skulle således vurdere mandens ansøgning igen med henblik på en stillingtagen til, om han kunne få hjælp til en standard bærbar computer efter servicelovens forbrugsgodebestemmelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at en standard bærbar computer var et forbrugsgode, idet der var tale om et produkt, der var fremstillet og blev forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Begrundelsen for afgørelsen var herefter, at en standard bærbar computer efter Ankestyrelsens vurdering ikke på nuværende tidspunkt var et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo, og som normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved bedømmelsen af, om et forbrugsgode var så almindeligt, at der ikke kunne ydes hjælp til anskaffelsen efter servicelovens forbrugsgodebestemmelse, måtte tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og folks forbrugs- og levevaner.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at en standard bærbar computer, selv om den set i lyset af samfundsudviklingen skønnedes at være rimeligt udbredt hos befolkningen i almindelighed, endnu ikke kunne betragtes som sædvanligt indbo på linje med f.eks. TV-apparater og stationære computere, som enhver, der måtte ønske det, kunne anskaffe sig.

Ankestyrelsen inddrog ved afgørelsen oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende forekomsten af bærbar computer i hjemmet. Af disse oplysninger fremgik bl.a., at 42 % af alle danske familier i 2006 havde adgang til bærbar computer i hjemmet.

Ankestyrelsen hjemviste således sagen til ny behandling i kommunen.

Dato for underskrift

01.06.2007

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 30. april 2013, da den er erstattet af principafgørelse 59-13.

Paragraf

§ 16 § 19 § 113 § 58

Journalnummer 

3500735-06