Sagen vedrørte refusion af dagpenge for en lønmodtager, der var blevet sygemeldt den 17. september 2002 som følge af uarbejdsdygtighed på grund af det psykiske arbejdsmiljø.
Kommunen gav i december 2002 afslag på refusion af dagpenge efter 8. oktober 2002, da lønmodtager på dette tidspunkt ud fra en bredere vurdering ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig efter dagældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 5, stk. 1, (nu lov om sygedagpenge § 7, stk. 1).
Arbejdsgiver ansøgte i 2006 kommunen om at genvurdere afgørelsen fra 2002.
Arbejdsgiver henviste som begrundelse for anmodningen til Højesterets dom af 27. maj 2004.
Dommen, der er udsendt som SM D-12-04, var en ændring af Ankestyrelsens praksis og betød en udvidelse af arbejdsgiveres ret til dagpengerefusion i tilfælde, hvor lønmodtagers sygemelding var udløst af forhold på arbejdspladsen.
Der var redegjort herfor i Nyt fra Ankestyrelsen 2004, nr. 3.
Kommunen fastholdt i 2006 sin afgørelse fra december 2002.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og bemærkede blandt andet, at Højesterets dom af 27. maj 2004 kun havde virkning for fremtiden.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare praksis for at genoptage tidligere afgørelse om refusion af dagpenge til ny vurdering på grundlag af Højesterets dom af 27. maj 2004.