Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet denne sag til belysning af, hvilke betingelser, der skulle være opfyldt, for at en psykisk skade kunne anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven, når der var tale om en vidnesituation.
Der er ikke ændret på Ankestyrelsens hidtidige praksis i forhold til anerkendelse af en psykisk skade hos en person, der var vidne til en hændelse, der måtte anses for at være ekstraordinært psykisk belastende for vidnet.
Et vidne kunne få anerkendt en psykisk skade, når vedkommende i den konkrete situation havde haft en reel oplevelse af, at et fejltrin fra hans side kunne få fatale følger, ikke blot for ham selv, men også for de personer, der enten var direkte aktører eller vidner til hændelsen.
Vidnets handlinger skulle således have betydning for, hvordan situationen ville udvikle sig. Vidnet skulle befinde sig fysisk tæt på hændelsen, således at vidnet reelt følte sig som en del af situationen.
Når disse betingelser var opfyldt, kunne hændelsen anses for at være ekstraordinært psykisk belastende for vidnet i noget nær samme grad, som hvis vidnet havde været direkte involveret i hændelsen.
Den hændelse som tilskadekomne var vidne til, skulle opfylde de betingelser, der i øvrigt fulgte af Ankestyrelsens praksis for anerkendelse af en psykisk skade som en ulykke omfattet af arbejdsskadeloven. Der skulle være tale om en hændelse, der var ekstraordinært psykisk belastende. Ved denne vurdering blev der i den konkrete situation lagt vægt på styrken, varigheden og traumets karakter, herunder om der havde været tale om livsfare, om tilskadekomne havde følt sig hjælpeløs og på karakteren af en eventuel aggression i den konkrete situation.
Der skulle være årsagssammenhæng mellem hændelsen og den psykiske skade, hvilket ville sige, at hændelsen/påvirkningen skulle være medicinsk egnet til at forårsage den anmeldte skade.