Ankestyrelsens principafgørelse C-15-07

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007 - § 72, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 46, stk. 5, § 69, stk. 2, § 166, stk. 1 og § 167, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhedsloven - pkt. 22

Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier - pkt. 459, pkt. 462, pkt. 470, pkt. 579

Et forældrepar til et barn, som var anbragt i en plejefamilie i Jylland, søgte kommunen om ændring af anbringelsessted for deres barn til en bestemt plejefamilie på Sjælland. Forældrene var umiddelbart forud for fødslen flyttet til en ny kommune og havde på det tidspunkt ønsket den pågældende plejefamilie på Sjælland. Barnet blev anbragt uden for hjemmet få timer efter fødslen i en plejefamilie i Jylland, som forældrenes tidligere kommune havde haft kontakt med. Ca. 5 måneder efter barnets anbringelse flyttede forældrene til Sjælland.

Kommunen meddelte afslag på ændring af anbringelsessted for barnet, fordi barnets trivsel og udvikling bedst blev sikret ved, at han forblev i sin plejefamilie, hvor han havde været, fra han var 2½ time gammel, og hvor han var i trivsel og udviklede sig alderssvarende.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kommunen skulle træffe afgørelse om ændret anbringelsessted. Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ansås for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen at træffe afgørelse om ændret anbringelsessted. Nævnet lagde vægt på, at forældrene var flyttet til Sjælland, hvor hele barnets biologiske familie boede, samt at det var vurderet, at både mormoderen og mosteren ville være gode netværksstøtter for barnet. Nævnet lagde samtidigt vægt på, at barnet skulle forblive anbragt uden for hjemmet, indtil han blev voksen, og at det derfor var nødvendigt, at han flyttede i nærheden af sine forældre og øvrige biologiske familie. Det indgik i nævnets vurdering, at kontakten mellem barnet og forældrene ville ophøre på grund af den geografiske afstand, hvis barnet forblev i aktuelle plejefamilie. Nævnet lagde videre vægt på forældrenes accept af anbringelsesstedet, samt på at forældrene allerede før fødslen havde ønsket en konkret plejefamilie på Sjælland.

Nævnet begrundede afgørelsen med henvisning til serviceloven § 69, stk. 2, hvorefter kommunen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted i det omfang, det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen samt til formålsbestemmelsen i servicelovens § 46, stk. 5. Nævnet henviste til lovbemærkningerne om børn og unges netværk samt til vejledning om særlig støtte til børn og unge om anbringelsesstedet.

Nævnet tog ikke stilling til, om den konkrete plejefamilie var egnet til at være plejefamilie for barnet.

Barnets opholdskommune indbragte sagen for Ankestyrelsen. Kommunen fandt, at reglen om klage over anbringelsessted kun gjaldt, når kommunen nyanbragte eller ønskede at flytte et barn fra et anbringelsessted til andet.

Kommunen gjorde gældende, at efter nævnets afgørelse, ville forældremyndighedsindehaverens flytninger føre til, at et anbragt barn skulle flytte, hvis indehaveren af forældremyndigheden flyttede tilstrækkeligt langt væk fra barnets anbringelsessted.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af bestemmelsen om ændring af anbringelsessted.

Ankestyrelsen fandt, at barnet skulle forblive i aktuelle plejefamilie.

Begrundelsen var, at en flytning af barnet ville være i strid med formålet med anbringelsen.

Det var en betingelse for ændring af anbringelsessted, at ændringen måtte anses for nødvendig under hensynet til formålet med anbringelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at det bedste for barnet var at forblive i den plejefamilie, hvor han havde været anbragt hele sit liv.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kontinuiteten og stabiliteten for barnet ville blive brudt, hvis barnet skiftede anbringelsessted nu, selvom begge plejefamilier blev anset for at være lige egnede.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med anbringelsen var at sikre barnets trivsel og udvikling i familieplejen, hvor han fik en tryg og omsorgsfuld opvækst i stabile og forudsigelige rammer.

Ankestyrelsen henviste til, at forældrene selv havde ophold i Jylland, da barnet blev anbragt, samt at forældrene flyttede til Sjælland, da barnet var ca. 5 måneder gammel.

Ankestyrelsen henviste endvidere til forarbejderne til lovændringen af 1. juli 2003 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service, hvorefter den anbringende kommune forbliver barnets handlekommune, selvom forældrene flytter. Ved forarbejderne blev der lagt vægt på mulighederne for at give anbragte børn stabile opvækstbetingelser i de situationer, hvor forældrene flyttede. Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at indehaveren af forældremyndigheden kunne søge om ændring af anbringelsessted, hvorefter kommunen skulle træffe afgørelse herom. Kommunens afgørelse kunne indbringes for det sociale nævn.

Ankestyrelsen bemærkede også, at efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 2, havde klage over valg af anbringelsessted opsættende virkning.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.