Ankestyrelsens principafgørelse U-7-07

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

30-04-2010

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 1, § 20 og § 24

Note:

Afløses af Principafgørelse 110-10

Den 25. marts 1999 fik sikrede ondt i knæet, da hun gik ned i knæ for at stable et emne på en palle. Arbejdsskadestyrelsen modtog anmeldelse af tilfældet den 17. maj 2000. Ved sin afgørelse af 17. juli 2000 afviste Arbejdsskadestyrelsen at dispensere fra anmeldelsesfristen på et år. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde i lovens forstand.

Arbejdsskadestyrelsen modtog en anmodning om genoptagelse af sagen den 7. december 2006. Sikredes forbund begrundede anmodningen med, at der fortsat var gener efter knæskaden.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at genoptage sagen med henvisning til lovens fem års frist for genoptagelse af sager, der var afvist som omfattet af loven.

Folketingets Ombudsmand havde i en udtalelse til Beskæftigelsesministeriet tilkendegivet, at lovens fem års regel for genoptagelse kun gjaldt for sager, der materielt var afvist efter en vurdering af anerkendelsesspørgsmålet. Havde myndigheden afvist at dispensere fra anmeldelsesfristen, så var der tale om en afvisning af formelle grunde, også selv om myndigheden samtidig havde vurderet, at sagen alligevel ikke kunne anerkendes efter de materielle regler. Ombudsmanden fandt, at lovens lempelige regel om genoptagelse inden fem år ikke fandt anvendelse på sager, der var afvist efter formelle regler. For disse sager gjaldt de ulovbestemte forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde med henblik på stillingtagen til genoptagelsesfristen.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.

Sager, der var afvist som for sent anmeldt, kunne kun genoptages efter forvaltningsretlige regler. Det skyldtes, at der ikke i arbejdsskadelovgivningen fandtes regler for genoptagelse af sager, der var afvist af formelle grunde. Der var en ulovbestemt adgang til at få en arbejdsskadesag genoptaget, hvis der var væsentlige nye oplysninger, som ville have betydet, at myndigheden ville have dispenseret fra anmeldelsesfristen, hvis oplysningerne forelå forud for første afgørelse, eller hvis der ved første afgørelse var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag, idet der ikke var nye oplysninger, som pegede på, at afgørelsen af 17. juli 2000 skulle være forkert. Der var heller ikke nye oplysninger, som gav anledning til at genoptage sagen.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede ved sin afgørelse den 17. juli 2000, at det ikke var dokumenteret, at der var tale om en arbejdsskade. Der var ikke tale om en situation, hvor der skete noget pludseligt udefrakommende, idet sikrede gik ned i knæ, hvorved der opstod en smerte i knæet. Arbejdsskadestyrelsen vurderede således, at tilfældet ikke kunne anerkendes, selv om det var rettidigt anmeldt, fordi der ikke var tale om et ulykkestilfælde i lovens forstand.

Ankestyrelsen vurderede, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde begået sagsbehandlingsfejl ved behandlingen af sagen i 2000. Det var ikke en fejl, at Arbejdsskadestyrelsen ikke tog stilling til, om tilfældet kunne anerkendes efter reglerne om pludselige løfteskader, idet sikrede ikke havde haft løftearbejde i flere år forud for hændelsen.

Sikredes forbund havde både i anmodningen om genoptagelse og i klagen anført, at der var betydelige følger efter knæskaden.

Ankestyrelsen bemærkede, at Arbejdsskadestyrelsen i 2000 afviste sagen, fordi skaden var for sent anmeldt, og der ikke var grund til at dispensere fra fristen, idet der ikke var dokumenteret en arbejdsskade i lovens forstand. Oplysningen om, at der fortsat var gener i knæet, havde ikke nogen betydning for vurderingen af, om der kunne dispenseres fra anmeldelsesfristen, eller om der var dokumenteret et ulykkestilfælde efter daværende lov. Forbundet var således ikke kommet med oplysninger, der kunne føre til en forvaltningsretlig genoptagelse af sagen.