Ankestyrelsens principafgørelse P-3-07

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 16, stk. 2, § 20 og § 44, stk. 1

Ansøger var 49 år gammel og ufaglært. Hun havde dog diplom fra håndarbejdsskolen i sit hjemland. Hun var kommet til Danmark fra udlandet i 1978 som 21 årig.

Omkring 1986/87 havde ansøger arbejdet ca. 10 måneder som ufaglært pakkerske på en virksomhed. Herefter havde hun en længere periode med arbejdsløshed afbrudt af et jobtilbud som medhjælper i en børnehave i 1991/92. Et andet jobtilbud var et AMA-kursus, hvor ansøger dog ikke deltog på grund af rygsmerter, som var opstået efter fødsel i 1989. Ansøger var efterfølgende sygemeldt og ikke længere tilknyttet arbejdsmarkedet. Hun var forsøgt arbejdsprøvet igen i 1993, men ophørte efter ca. 2 uger på grund af sprogvanskeligheder, kulturelle problemer og på grund af smerter.

I 2001 forsøgte kommunen igen arbejdsprøvning på syværksted 4 timer daglig, hvor aktiviteten var tilrettelagt med individuelt hensyn for skiftende arbejdsstillinger og hyppige pauser. Ansøger ophørte dog efter 3-4 måneder på grund af ryggener, samtidigt havde hun ofte været sygemeldt i perioden.

Ansøger havde efterfølgende ikke set sig i stand til at deltage i undervisning/aktivering eller lignende på grund af smerter i bevægeapparatet, og hun var derfor fritaget for rådighed.

Ansøger havde igennem en længere årrække været undersøgt af mange forskellige læger på grund af smerteklager fra bevægeapparatet. Ved undersøgelserne var der fundet en lille prolaps i nedre del af halshvirvelsøjlen, som ikke trykkede på rygmarven og derfor ikke gav neurologiske udfaldssymptomer. Ved undersøgelse på reumatologisk ambulatorium januar 2004 fandtes det væsentligste i symptomerne at være ret udtalte muskelinfiltrationer og ømhed. Der kunne derfor ikke findes et lægeligt objektivt grundlag for ansøgers helbredsmæssige klager.

Kommunen traf afgørelse om afslag på tilkendelse af førtidspension, idet kommunen skønnede, at arbejdsevnen kunne bedres ved aktivering, og at der ikke var noget til hinder for, at ansøger ville kunne deltage i arbejdsprøvning i ikke rygbelastende arbejde.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og tilkendte førtidspension. Nævnet fandt, at ud fra en socialfaglig vurdering fandtes det dokumenteret, at ansøgers arbejdsevne var varigt nedsat, og at nedsættelsen havde et sådant omfang, at ansøger ikke ville kunne blive i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet på ordinære vilkår i ca. 19 år, og at der i de sidste 16 år havde været vedvarende smerteklager af varierende omfang. Endvidere blev der lagt vægt på, at der havde været forsøgt arbejdsprøvning og aktivering for mange år siden, og at ansøger de seneste år havde været fritaget på grund af helbredsmæssige forhold.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen henviste til SM P-28-05.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var grundlag for at tilkende førtidspension, når arbejdsprøvning og aktivering ikke havde været forsøgt i adskillige år før tilkendelse af førtidspension på grund af fritagelse fra uddannelse/aktivering på grund af helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med kommunen i, at det ikke i sagen var dokumenteret, at det på forhånd kunne anses for udelukket, at ansøgers arbejdsevne kunne forbedres, og at det således var åbenbart formålsløst at foretage arbejdsprøvning.

Det fremgik af § 16, stk. 2, nr. 1-2 i lov om social pension, at ansøgers arbejdsevne skulle være varigt nedsat, og at nedsættelsen skulle være af sådant et omfang, at ansøger uanset muligheder for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at de seneste oplysninger om aktivering stammede helt tilbage fra 2001, hvor ansøger var sygemeldt en del af tiden under aktiveringen. Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at ansøger ikke havde set sig i stand til at gennemføre arbejdsprøvningen, jf. kommunens ressourceprofil fra 2005/2006, og at ansøger havde bedt om en afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens § 17.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde endvidere vægt på, at der ikke var objektive lægelige fund vedrørende ansøgers ryglidelse.

Desuden lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vægt på, at ansøger havde oplyst, at hun passede ca. halvdelen af arbejdet i eget hjem, som bestod af i alt 6 mennesker; ansøgers ægtefælle, som var i arbejde, ansøgers 2 ældste børn, som var under uddannelse og ansøgers 2 yngste børn på henholdsvis 16 og 13 år, som begge var skolesøgende.

Disse kvalifikationer i forhold til at passe og pleje børn, lave mad osv. vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kunne bruges i forbindelse med at arbejde i fx i fleksjob i en vuggestue, hvor der kunne tages de nødvendige hensyn til hendes rygsmerter. Det blev bemærket, at ansøger havde erfaring med at arbejde i en børnehave.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg understregede, at det ikke var tilstrækkeligt grundlag for tilkendelse af førtidspension, at ansøger ikke reelt havde været på arbejdsmarkedet i 19 år, ikke havde nogen uddannelse og ikke talte dansk, ligesom manglende motivering for beskæftigelse ikke kunne begrunde førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således nævnets afgørelse.