Ankestyrelsens principafgørelse C-38-07

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 85

Sagen drejede sig om en 51-årig mand, som var lam fra halsen og nedefter. Manden havde et betydeligt aktivitetsniveau til forskellige behandlinger og fritidsinteresser.

Kommunen gav den 1. december 2006 afslag på en ansøgning om 25 timers ugentlig støtte efter servicelovens dagældende § 73 (nugældende § 85).

Kommunen begrundede afgørelsen med, at manden ikke var omfattet af målgruppen. Der blev henvist til, at han var intellektuelt velfungerende og derfor ikke havde behov for socialpædagogiske hjælpeforanstaltninger for at kunne deltage i udadrettede aktiviteter. Der blev desuden henvist til, at han i det væsentlige ikke havde et genoptræningspotentiale, hvor han ville kunne udvikle nye færdigheder.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, da nævnet fandt, at manden var omfattet af personkredsen i servicelovens § 85. Udmåling af støttens omfang blev hjemvist til kommunen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at manden havde en betydelig nedsat fysisk funktionsevne.

Manden havde behov for omfattende hjælp til personlig hygiejne og forflytning for at fastholde sin hidtidige livsførelse mest muligt, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Nævnet fandt, at hjælpen, manden havde behov for i forbindelse med ledsagelse til forskellige behandlinger og deltagelse i interessebetonede aktiviteter m.m., var af en karakter, så den kunne ydes efter servicelovens § 85. Hjælpen kunne bl.a. bestå i praktiske opgaver, hjælp ved forflytning, hjælp ved toiletbesøg, påklædning og lignende.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen ønskede afklaring af målgruppen til servicelovens § 85. Kommunen vurderede ikke, at mandens funktionsnedsættelse eller hans behov for støtte var af en sådan karakter, at der var tale om en betydelig funktionsnedsættelse i forhold til servicelovens § 85. Som begrundelse for denne vurdering henviste kommunen til, at en lammelse fra livet og ned i sig selv ikke kunne betragtes som en betydelig funktionsnedsættelse i forhold til nævnte bestemmelse.

Desuden blev der peget på, at den konkrete funktionsnedsættelse ikke medførte noget behov for støtte, som ikke kunne dækkes ved hjælp af hjemmehjælp i hjemmet og ledsagelse uden for hjemmet. Desuden havde kommunen i klagen anført, at der ønskedes afklaring af, om der efter § 85 kunne ydes støtte til ledsagelse, som ikke var af socialpædagogisk karakter eller anden karakter, som krævede faglig uddannelse eller særlig indsigt/viden samt ikke havde til formål at genoptræne eller vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Endelig fremgik det af klagen, at det måtte være udelukket at yde støtte efter § 85 til aktiviteter uden for hjemmet med samme behov for støtte, som der ydedes efter § 97. Det var kommunens vurdering, at målgruppekriterier for § 85 og § 97 var så forskellige, at de ikke kunne være opfyldt på samme tid.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af personkredsen efter servicelovens § 85, herunder om der samtidig kunne ydes støtte efter servicelovens § 85 og § 97 til ledsagelse til behandlinger og deltagelse i interessebetonede aktiviteter.

Manden var omfattet af personkredsen til servicelovens § 85.

Det betød, at manden havde ret til ydelser efter denne bestemmelse til ikke selvvalgte aktiviteter, såfremt manden efter en konkret skønsmæssig vurdering havde behov herfor. Nævnet havde tidligere hjemvist dette spørgsmål til nærmere vurdering i kommunen.

Der blev bl.a. lagt vægt på, at manden havde en betydelig nedsat fysisk funktionsevne.

Ankestyrelsen henviste til, at manden var lam fra halsen og nedefter.

Funktionsevnevurdering viste, at han havde vanskelig ved en række almindelige daglige livsfunktioner, mens andre kunne udføres med støtte. Manden skulle således ud over personlig hjælp og pleje have støtte til praktiske opgaver som madlavning, rengøring, tøjvask samt støtte i forbindelse med deltagelse i interessebetonede aktiviteter, færden uden for hjemmet m.v.

Ankestyrelsen henviste videre til, at manden havde et aktivt socialt liv, som efter hans ulykke fuldt ud beroede på, at han fik hjælp, støtte og ledsagelse for at kompensere for følgerne af lammelsen. Han havde behov for omfattende hjælp til personlig hygiejne og forflytning for at fastholde sin hidtidige livsførelse mest muligt, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Derudover var der beskrevet behov for hjælp i forbindelse med fx undersøgelser og lægebesøg m.v. Ankestyrelsen vurderede, at der kunne ydes hjælp hertil og til andre former for ikke selvvalgte aktiviteter efter servicelovens § 85, og at denne hjælp kunne ydes samtidigt med, at der ydedes støtte til selvvalgte aktiviteter efter servicelovens § 97.

Hjælp efter servicelovens § 85 forudsatte ikke et fysisk eller psykisk genoptræningspotentiale.

Af lovbemærkningerne fremgik det, at for personer med betydelig nedsat fysisk funktionsevne ville hjælpen udover egentlig optræning og behandling kunne omfatte oplæring/genoplæring i daglige færdigheder, omsorg, støtte til udvikling af egne ressourcer, herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre.

Det afgørende var, at hjælpen tog udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation og nedsatte funktionsevne med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer. Desuden fremgik det af lovbemærkningerne, at hjælpen skulle tage sigte på hjælp til selvhjælp både på det praktiske og personlige plan. Ved meget betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kunne den personlige omsorg dog også have været et mål i sig selv.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.