Ankestyrelsens principafgørelse A-14-07

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 38a

Kommunen anmodede i august 2006 en modtager af kontanthjælp om at søge ledige stillinger som avisomdeler hos nærmere angivne arbejdsgivere og melde tilbage til kommunen i den følgende uge. Da dette ikke skete, henviste kommunen ham til et privat firma, der formidlede job som avisbud. Kommunen anførte i brevet, at udeblivelse fra samtale ville medføre ophør af kontanthjælpen.

Efter oplysning om, at ansøger var udeblevet fra en samtale, traf kommunen afgørelse om standsning af kontanthjælpen.

Efter henvendelse fra ansøger om, at han ikke havde fysik til at være avisomdeler, men at han havde søgt andre job, som han ikke havde fået svar på, ændrede kommunen sin afgørelse om at standse kontanthjælpen til nedsættelse af hjælpen i 3 uger efter aktivlovens § 38 a.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke var udarbejdet en jobplan, og at sanktioner efter aktivlovens §§ 38 a - 41 forudsatte, at der forelå en gyldig jobplan. Afgivelse af tilbud uden jobplan var ugyldige, og eventuelle sanktioner var derfor ligeledes ugyldige.

Afgørelsen blev anket af kommunen, som navnlig anførte, at der ikke var tale om tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der var derfor ikke krav om jobplan.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnets afgørelse var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Kommunen havde ikke ret til at nedsætte kontanthjælpen.

Ansøger havde ikke opgivet et arbejde. Han var derfor ikke omfattet af § 38 a, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt heller ikke, at han uden rimelig grund havde afvist tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, jf. nr. 2 i samme bestemmelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på kommunens oplysninger om, at der ikke var tale om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at han umiddelbart var i stand til at påtage sig arbejde. Beskæftigelsesudvalget lagde derfor til grund, at der ikke var behov for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Der blev endvidere lagt vægt på, at kommunen havde bedt ansøger om at søge job som avisomdeler og senere havde henvist ham til et firma, som formidlede sådant arbejde. Da kommunen efterfølgende havde accepteret ansøgers forklaring om, at han ikke havde fysik til at arbejde med omdeling af aviser, burde det ikke komme ham til skade, at han ikke havde søgt arbejde af denne art og ikke var mødt til samtale om formidling heraf.

De øvrige bestemmelser i § 38 a var uden betydning for sagen, da ansøger ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse, men med en anden begrundelse.