Ankestyrelsens principafgørelse C-9-08

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 58, § 62 og § 65

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr.1117 af 26. september 2007 - § 58, § 62 og § 65

En 5 årig pige boede hos sin fader, som havde den fulde forældremyndighed over hende. Pigen var tilknyttet en aflastningsfamilie blandt andet på grund af tidligere problemer i familien, herunder dom mod faderen på grund af vold mod moderen.

Faderen havde yderligere tre døtre, som også havde været anbragt uden for hjemmet. Kommunen besluttede at fjerne børnene i forlængelse af en voldsepisode mod moderen og trusler mod moderen om, at faderen ville slå hende og børnene ihjel, hvis hun gik fra ham. Børnene blev efterfølgende hjemgivet til moderen, hvor de fortsat boede.

Kommunen blev gjort opmærksom på sagen på ny, da faderens nye kæreste indgav underretning til kommunen om bekymring for pigen, da faderen fortsat var på stoffer og drak meget samt ofte kørte i bil med pigen i beruset tilstand. Efterfølgende modtog kommunen bekymrende beskrivelser af barnets trivsel fra aflastningsfamilien.

Faderen blev indkaldt til møde, hvor han nægtede at samarbejde omkring en frivillig anbringelse, og nægtede at lade kommunen tale med pigen. Faderen ændrede dog indstilling kort tid efter, og lod kommunen afholde en samtale med pigen.

Kommunen indstillede herefter til udvalget, at pigen blev anbragt uden for hjemmet uden samtykke med en genbehandlingsfrist på 1 år, hvilket blev tiltrådt af udvalget.

Faderen og dennes advokat ankede afgørelsen til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at pigen ikke kunne bo hjemme, da det ville være skadeligt for hende, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde.

Ankestyrelsen besluttede ligeledes at pålægge kommunen at revidere § 50 undersøgelsen, at iværksætte en bred psykologisk undersøgelse af pigen samt at iværksætte en forældreevneundersøgelse.

Årsagen til det var, at faderen på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kunne give pigen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre hende ro, tryghed, struktur og forudsigelighed, som hun på grund af adfærds-, kontakt- og følelsesmæssige problemer særligt havde brug for.

Ankestyrelsen henviste til, at pigen blev beskrevet som en pige med nogle vanskeligheder, idet hun var meget kontrollerende og styrende. Hun havde svært ved den sociale kontakt til jævnaldrende. Hun blev nemt afledt og var afvisende i forhold til det ukendte. Pigen havde meget behov for faste rutiner.

Desuden henviste Ankestyrelsen til, at der var bekymring for pigens generelle udvikling og trivsel.

Ankestyrelsen henviste om faderen til, at han havde en tendens til at reagere impulsivt og uoverlagt, havde en lav frustrationstærskel over for modgang og problemer, og havde en lav aggressionstærskel. Faderen var følelsesmæssig umoden, havde svært ved at se tingene fra andres synspunkter, og det var beskrevet, at han havde voldsomt temperament og kunne optræde truende.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at pigen havde givet udtryk for, at hun ønskede at bo hjemme, men vurderede dog, uanset pigens holdning, at det var bedst for hende at være anbragt uden for hjemmet.