Ankestyrelsen vurderede, at pigen ikke kunne bo hjemme, da det ville være skadeligt for hende, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde.
Ankestyrelsen besluttede ligeledes at pålægge kommunen at revidere § 50 undersøgelsen, at iværksætte en bred psykologisk undersøgelse af pigen samt at iværksætte en forældreevneundersøgelse.
Årsagen til det var, at faderen på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kunne give pigen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre hende ro, tryghed, struktur og forudsigelighed, som hun på grund af adfærds-, kontakt- og følelsesmæssige problemer særligt havde brug for.
Ankestyrelsen henviste til, at pigen blev beskrevet som en pige med nogle vanskeligheder, idet hun var meget kontrollerende og styrende. Hun havde svært ved den sociale kontakt til jævnaldrende. Hun blev nemt afledt og var afvisende i forhold til det ukendte. Pigen havde meget behov for faste rutiner.
Desuden henviste Ankestyrelsen til, at der var bekymring for pigens generelle udvikling og trivsel.
Ankestyrelsen henviste om faderen til, at han havde en tendens til at reagere impulsivt og uoverlagt, havde en lav frustrationstærskel over for modgang og problemer, og havde en lav aggressionstærskel. Faderen var følelsesmæssig umoden, havde svært ved at se tingene fra andres synspunkter, og det var beskrevet, at han havde voldsomt temperament og kunne optræde truende.
Ankestyrelsen var opmærksom på, at pigen havde givet udtryk for, at hun ønskede at bo hjemme, men vurderede dog, uanset pigens holdning, at det var bedst for hende at være anbragt uden for hjemmet.