En kommune traf afgørelsen om, at der skulle trækkes kr. 3.237, 59 i en borgers kontanthjælp for maj måned.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren ifølge den indleverede timeseddel i ugerne 13, 14 og 15 havde haft 42 timers ulovligt fravær fra sit beskæftigelsesfremmende tilbud, hvilket svarede til ovenstående fratræk i hjælpen.
Beskæftigelsesankenævnet hjemviste beregning af reduktionen til ny behandling i kommunen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen anvendte en anden opgørelsesperiode end den enkelte kalendermåned. Det fremgik af loven, at der skulle ske en forholdsmæssig nedsættelse svarende til antallet af udeblivelsestimer, og at nedsættelsen beregnedes i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Det betød, at fraværet i marts 2007 skulle opgøres for sig. Ligeledes skulle fraværet i april 2007 opgøres for sig. Bagefter skulle kommunen opgøre det samlede antal aktiveringstimer for henholdsvis marts og april 2007. Antallet af udeblevne timer for den enkelte måned skulle herefter sættes i forhold til samme måneds samlede aktiveringstimer.
I klagen anførte kommunen, at kommunen var uenig i, at bestemmelsen umiddelbart måtte forstås som en kalendermåned gående fra den 1. til den 30/31. Det fulgte af bemærkninger til lovforslaget, at kalendermåneder var indsat for at forslaget skulle lette administration, så der blev regnet med kalendermåneder både i § 39, stk. 1 og stk.2. Det var kommunens vurdering, at en beregningsmodel, hvorefter de udeblevne timer skulle beregnes i forhold til en kalendermåned målt fra den 1. til den 30/31, ikke var i overensstemmelse med intentionerne bag lovforslaget om at lette administrationen.
Modellen, hvorefter beregningen skulle ske i forhold til en kalendermåned målt fra den 1. til den 30/31, havde den konsekvens, at træk efter aktivlovens § 39 ikke kunne ske i umiddelbar forlængelse af fraværet, da det ville være nødvendigt at vente til hele måneden var gået og derfor først kunne fratrækkes i den efterfølgende måneds hjælp.
I det tilfælde, at borgeren røg ud af kontanthjælpssystemet, enten som følge af stop efter aktivlovens § 41, eller hvis borgeren fik arbejde og ikke kom tilbage i systemet, inden der var gået 3 kalendermåneder fra fraværet fandt sted, havde kommunen ikke mulighed for at trække det skyldige beløb, jf. § 39, stk.1. Det var kommunens vurdering, at der ville være tale om et ikke ubetydeligt beløb.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan kalendermåneder skulle forstås ved beregning af nedsættelse af kontanthjælp, jf. § 39, stk. 2.
