Ankestyrelsens principafgørelse D-13-08

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 38

Kommunen gav afslag på udbetaling af sygedagpenge for perioden 19. februar 2007 til 4. marts 2007.

Begrundelsen for kommunens afgørelse var, at sygemeldte ikke havde overholdt anmeldelsesfristen.

Kommunen ville først udbetale sygedagpenge fra den 5. marts 2007, hvor kommunen modtog anmodningen om sygedagpenge.

Sygemeldtes første hele fraværsdag var den 22. januar 2007. Sidste udbetaling fra arbejdsgiver var den 16. februar 2007. For at anmeldelsen var rettidig, skulle sygemeldte havde anmeldt sygefraværet til kommunen senest den 26. februar 2007.

Sygemeldte havde ikke tidligere modtaget sygedagpenge. Arbejdsgiver var lang tid om at sende anmeldelsesblanketten til sygemeldte. Arbejdsgiver underrettede ikke sygemeldte om anmeldelsesfristen.

Der var ikke på anmeldelsesblanketten angivet en anmeldelsesfrist på 1 uge. Det fremgik af blanketten, at den skulle afleveres straks til opholdskommunen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, da sygemeldte ikke kunne antages at have været bekendt med, at der gjaldt en anmeldelsesfrist på 1 uge, og at overskridelse af denne frist betød, at han mistede retten til dagpenge fra kommunen, indtil anmeldelse var modtaget af kommunen.

Nævnet lagde vægt på, at sygemeldte efter det oplyste ikke tidligere havde modtaget dagpenge fra kommunen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det på den anvendte dagpengeblanket ikke var angivet, at der gjaldt en anmeldelsesfrist på 1 uge, og at retsvirkningen af overskridelse af fristen var, at retten til dagpenge fra kommunen først indtrådte, når anmeldelsen blev modtaget.

Nævnet lagde endelig vægt på, at sygemeldtes arbejdsgiver ifølge sygemeldtes forklaring ikke havde underrettet ham om fristen. Nævnet var opmærksomt på, at det af anmeldelsesblanketten fremgik, at den straks skulle afleveres til opholdskommunen. Det fremgik dog ikke af blanketten, hvilken retsvirkning for sen anmeldelse ville medføre. Eftersom sygemeldte ikke tidligere havde modtaget dagpenge, havde sygemeldte således ingen forudsætninger for at være bekendt hermed.

Nævnet bemærkede i øvrigt, at Ankestyrelsen i sin hidtidige praksis havde fastslået, at en frist på 14 dage regnet fra den dag, hvor brevet ansås for at være modtageren i hænde, måtte være den længste frist, der kunne anses for at være i overensstemmelse med en frist lydende på straks.

Kommunen klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen ønskede en principiel behandling af, hvornår der var tale om en undskyldelig grund i forhold til anmeldelsesreglerne efter sygedagpengeloven, herunder en fortolkning af begrebet straks.

Kommunen anførte endvidere, at der var behov for en afklaring af, hvad der lå i begrebet andre særlige omstændigheder.

Kommunen fandt endvidere, at der var behov for en afklaring af retstilstanden på området i forhold til, om alle borgere, der ikke tidligere havde modtaget sygedagpenge, skulle undtages fra anmeldelsesfristen, og hvorvidt der i stedet skulle gælde en frist på 14 dage for disse borgere ad fortolkningen straks, medmindre andet fremgik af anmeldelsesblanketten.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for dispensation fra anmeldelsesfristen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at sygemeldte havde ret til sygedagpenge i perioden 19. februar 2007 til 4. marts 2007.

Udvalget vurderede, at der var grundlag for at se bort fra, at sygemeldte ikke havde anmeldt sit sygefravær rettidigt til kommunen.

Begrundelsen var, at andre særlige undskyldelige forhold havde bevirket, at anmeldelsen ikke var sket rettidigt.

Udvalget lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at sygemeldte ifølge det oplyste ikke tidligere havde modtaget dagpenge fra kommunen og dermed ikke havde været bekendt med fristen for anmeldelse fra tidligere tilfælde.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at sygemeldte først på et meget sent tidspunkt modtog anmeldelsesblanketten fra arbejdsgiver, og at arbejdsgiver ifølge sygemeldtes forklaring ikke underrettede ham om fristen for anmeldelse. Der forelå heller ikke oplysninger i sagen om, at sygemeldte på anden vis skulle have haft kendskab til fristen.

Udvalget lagde yderligere vægt på, at der på anmeldelsesblanketten ikke var angivet en anmeldelsesfrist på en uge, men alene var angivet, at blanketten straks skulle afleveres til opholdskommunen. Straks var ikke en tilstrækkelig præcis tidsangivelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.