Sagen handlede om en kvinde, der i 2006 ansøgte kommunen om beskyttelsesmasker for overfølsomhed overfor dufte og kemikalier.
Kvinden var undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik i 2005, hvor det blev konkluderet, at hun led af duftoverfølsomhed.
En speciallæge oplyste i 2006, at kvinden havde symptomer svarende til en svær MCS-tilstand.
Kommunen havde givet afslag på beskyttelsesmaske. Kommunen begrundede afgørelsen med, at kommunens lægekonsulent ikke havde kunnet finde videnskabeligt grundlag for, at en kulfiltermaske ville afhjælpe lidelsen. Kommunen havde endvidere henvist til Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomheds hjemmeside. Kommunen havde vurderet, at masken heller ikke i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af lidelsen eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Kvindens læge bad i 2007 kommunen om at revurdere afgørelsen. Lægen henviste til lovbestemmelsen og til bekendtgørelsens bestemmelse om støtte til særlige beklædningsgenstande.
Ved kommunens afgørelse blev det besluttet, at det ansøgte ikke kunne bevilges som særlige beklædningstilstande. Tidligere afgørelse blev fastholdt.
Nævnet tiltrådte i november 2007 kommunens afgørelse. Nævnet henviste til kommunens og nævnets lægekonsulent samt til notat fra Sundhedsstyrelsen af 26. oktober 2005.
Det fremgik af Sundhedsstyrelsens notat, at der sundhedsfagligt ikke på nuværende tidspunkt var dokumentation for at betragte MCS som en specifik og afgrænset sygdomsenhed, men mere som en samlebetegnelse for en række subjektive symptomer, og at sundhedsvæsenet ikke havde specifikke tilbud om behandling af personer med MCS symptomer.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at betingelserne for at opnå hjælp efter serviceloven § 112 ikke kunne betragtes som opfyldt, idet der ikke var grundlag for at antage, at den ønskede kulfiltermaske ville kunne afhjælpe lidelsen. Nævnet havde anført, at der på nuværende tidspunkt ikke fandtes tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at en beskyttelsesmaske i væsentlig grad ville kunne afhjælpe kvindens lidelse. Nævnet var endvidere enig med kommunen i, at en beskyttelsesmaske ikke kunne betegnes som en særlig beklædningsgenstand.
Kvinden klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var der henvist til brev fra Patientforeningen MCS-Danmark. Det fremgik heraf, hvilken praksis, der var i resten af landet, hvor der blev ydet støtte til beskyttelsesmaske efter servicelovens dagældende § 97, nu § 112.
Formanden for MCS-Danmark havde henvist til en række kommuner, som bevilgede beskyttelsesmaske, og der var vedlagt 2 afgørelser fra 2 sociale nævn.
Nævnet fastholdt sin afgørelse.
Kvinden indsendte yderligere information til Ankestyrelsen og vedlagde lægebrev fra speciallæge, hvoraf det fremgik, at det var lægens opfattelse, at der var dokumentation for, at masken kunne frafiltrere de stoffer, som virkede sygdomsprovokerende.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var grundlag for at bevilge hjælp til beskyttelsesmaske som hjælpemiddel til en person, der havde fået stillet diagnosen MCS (Multiple Chemical Sensitivity - duft- og kemikalie overfølsomhed).
