Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt ophørte først ved separation eller skilsmisse.
Det medførte, at ægtefællerne, uanset om de levede adskilt på grund af uoverensstemmelse eller var bosat i to forskellige lande efter dansk lovgivning, var forpligtet til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet bestod.
Ægteskabets retsvirkninger bestod således, indtil den kompetente myndighed formelt havde opløst det.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det var en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og ægtefællen ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søgte at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Der var således ikke hjemmel i loven til at kunne lægge den ene ægtefælles forhold til grund.
I den konkrete sag hjemviste Beskæftigelsesudvalget sagen til kommunen.
Beskæftigelsesudvalget lagde i den forbindelse vægt på de nu foreliggende oplysninger fra Det Centrale Person Register om mandens civilstatus.
Kommunen skulle derfor indhente yderligere oplysninger fra Det Centrale Person Register om den dokumentation, som dannede grundlag for det anførte om mandens civilstatus, herunder hvilken myndighed, der havde opløst ægteskabet, og på denne baggrund træffe en ny afgørelse i sagen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var således ikke enig i beskæftigelsesankenævnets afgørelse.