Ansøger havde ret til revalidering til byggetekniker.
Det betød, at han ikke havde ret til revalidering til bygningskonstruktør.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger med en uddannelse som byggetekniker ville kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet og dermed igen være selvforsørgende.
Beskæftigelsesudvalget vurderede, at det ikke var nødvendigt at bevilge revalidering til den længere uddannelse til bygningskonstruktør.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der var lige gode muligheder for at få arbejde som byggetekniker og bygningskonstruktør, idet der de seneste par år ikke havde været ledighed inden for byggebranchen. Det fremgik af beskrivelserne af uddannelserne, at begge gav mulighed for beskæftigelse med varieret arbejde, der ikke belastede ryggen.
Det fremgik af lægeerklæring fra den 10. april 2006, at ansøger kom til skade med ryggen den 10. marts 2005.
Han havde siden haft svært indskrænket bevægelighed af lænderyggen og daglige smerter. Ansøger kunne ikke længere varetage sit arbejde som gulvlægger og i det hele taget tungt løftearbejde.
Målet med revalidering var at bringe revalidenden hurtigst og sikrest tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
Det fremgik af lovens § 49, at kommunen skulle tilrettelægge en revalidering, således at den kunne gennemføres på så kort tid som mulig, og således at revalidendens behov blev tilgodeset.
Det fremgik af sagens oplysninger, at uddannelsesforløbet for de to uddannelser var således, at man efter to år kunne være færdig som byggetekniker, eller man kunne vælge at fortsætte endnu 1 ½ år for at få uddannelsen som bygningskonstruktør.
Ansøger havde, efter at have klaget over kommunens bevilling, valgt at fortsætte uddannelsesforløbet til bygningskonstruktør.
Da kommunens bevilling til byggetekniker stod ved magt, så længe afgørelsen ikke var ændret, havde ansøger ikke haft ret til at ændre uddannelsesforløbet under revalideringen.