Ankestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om godkendelse af formandsafgørelsen.
Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for en formandsafgørelse ikke var opfyldt, uanset der forelå en akut situation.
Årsagen til det var, at forældremyndighedsindehaveren ikke blev spurgt, om hun ville give samtykke til en anbringelse af barnet, forinden beslutningen blev truffet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde begrundet hvorfor, det ikke blev forsøgt at indhente moderens samtykke, forinden formandsafgørelsen blev truffet.
I forhold til vurderingen af, at der forelå en akut situation, lagde Ankestyrelsen vægt på, at moderen havde en alvorlig psykiatrisk lidelse i form af paranoid skizofreni med betydelige symptomer i form af høre- og synshallucinationer samt paranoide vrangforestillinger, trods anti-psykotisk medicin. Hun havde været indlagt til behandling flere gange og var beskrevet som kronisk sindssyg med dårlig impulskontrol. Hun havde på intet tidspunkt kunnet tage vare på sig selv og havde selv givet udtryk for, at hun ikke kunne bo alene.
Ankestyrelsen traf samtidig afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af barnet uden for hjemmet.