En kvinde, der led af muskelsvind, var bevilget hjælpeordning. Hun sad i kørestol.
Kvinden søgte kommunen om hjælp til fodbehandling samt til ekstra varmeudgifter som nødvendige merudgifter.
Kommunen gav afslag på hjælp til fodpleje samt til ekstra varmeudgift.
Afgørelsen blev anket til det sociale nævn.
For så vidt angik fodplejen fandt nævnet, at kvinden ikke var berettiget til dækning af merudgifter til fodpleje, da almindelig fodpleje fandtes at skulle varetages af de ansatte hjælpere.
Nævnet lagde vægt på, at der var tale om fodpleje, som personer uden nedsat funktionsevne selv kunne udføre. Nævnet fandt i forlængelse heraf, at kvindens hjælpere kunne udføre denne opgave for hende, da det ikke fandtes at være nødvendigt med særlige kvalifikationer.
For så vidt angik varmen, fandt nævnet ikke, at kvinden var berettiget til dækning af merudgifter til ekstra varme, da udgiften ikke fandtes at være en nødvendig følge af hendes nedsatte funktionsevne.
Nævnet lagde vægt på, at en øget rumtemperatur sandsynligvis ville øge kvindens komfort, men at der ikke fandtes at være den nødvendige lægelige dokumentation for sammenhængen mellem effekten af muskelsvindsymptomerne og øgning af rumtemperaturen.
I klagen over nævnets afslag på hjælp til fodpleje som merudgift var det bl.a. anført, at kvindens behov for fodpleje var det samme behov, som kvinder på samme alder havde, men hun kunne ikke selv udføre plejen på grund af sin funktionsnedsættelse.
Hvis opgaven skulle overlades til andre, burde de have særlige forudsætninger herfor, hvilket en hjælper i en hjælpeordning ikke kunne antages at have.
I klagen over nævnets afgørelse om afslag på hjælp til ekstra varmeudgifter blev der bl.a. henvist til Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om særlig støtte til voksne, pkt. 111, hvor det fremgår, at der i det konkrete tilfælde kan være nødvendige merudgifter så som ekstra varmeudgifter.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til almindelig fodpleje og til ekstra varme kunne anses for at være nødvendige merudgifter i servicelovens forstand.
