Ankestyrelsens principafgørelse R-7-08

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 60, stk. 1

Sagen omhandlede udbetaling af førtidspension. Kommunen havde truffet afgørelse om administration af pensionsudbetalingen. Pensionen blev normalt udbetalt til en nemkonto hver torsdag, efter at kommunen ifølge aftale forinden havde betalt husleje og forbrugsafgifter. Banken havde dog senere lukket nemkontoen på grund af borgerens adfærd i banken.

Kommunen meddelte herefter borgeren, at da banken havde opgjort borgerens konto pr. bestemt dato, ville pensionen herefter blive udbetalt fra denne dato hos politiet hver torsdag. Kommunen vedlagde klagevejledning.

Borgeren klagede over, at den ugentlige pensionsudbetaling i banken ikke havde været til rådighed om torsdagen, og at han fra den bestemte dato skulle afhente sin pensionsudbetaling hos politiet.

Det sociale nævn afviste at behandle klagen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunens tilrettelæggelse af udbetalingen af pensionen ikke var en afgørelse, der kunne påklages til det sociale nævn, hverken med hensyn til hvilken dag eller hvor pensionen skulle udbetales.

Borgeren klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om en meddelelse om udbetalingsmåde for pensionen, herunder hvor og hvornår pensionen skulle udbetales, kunne anses for en afgørelse, der kunne påklages.

Ankestyrelsen fandt, at kommunens meddelelse om udbetaling af pension hver torsdag hos politiet ikke kunne påklages til det sociale nævn.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens tilrettelæggelse af pensionsudbetalingen hver torsdag hos politiet skulle betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed. Der var således ikke tale om en afgørelse, der kunne påklages til det sociale nævn, selvom kommunen havde givet klagevejledning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af retssikkerhedslovens regler, at kommunens afgørelser kunne indbringes for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, når det fremgik af lovgivningen.

En afgørelse blev forstået som en myndigheds fastsættelse af ret eller ikke ret for borgeren, fx tilkendelse eller afslag på sociale ydelser.

Reglerne var dog ikke gældende for klager over faktisk forvaltningsvirksomhed i kommunen. Klager over dette skulle behandles af den forvaltningsvirksomhed, der var ansvarlig for udøvelsen af den faktiske forvaltningsvirksomhed. Der kunne derfor ikke klages videre i det offentlige klagesystem.

Faktisk forvaltningsvirksomhed skulle forstås som det arbejde, der skulle udføres i det offentlige, for at afgørelsen kunne blive realiseret.

Det fremgik af sagens oplysninger, at borgeren modtog pension, og at kommunen efter aftale administrerede borgerens pension med udbetaling hver uge. Det fremgik endvidere, at borgerens nemkonto i banken var blevet lukket/ophævet, og at kommunen derfor havde meddelt borgeren, at han måtte hente sin pension på politistationen, idet det ikke var muligt at hente pensionen hos kommunen på grund af nærmere særlige omstændigheder.

Kommunens udførsel vedrørende organisering af det overførselsmæssige mellem bank og kommune til sikring af udbetalingen og bestemmelsen om det nye specielle udbetalingssted vurderedes således at være en del af kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.