Sagen handlede om en udviklingshæmmet og handicappet kvinde, der boede i et botilbud, hvor den socialpædagogiske støtte efter serviceloven var inkluderet i botilbuddet.
I 2006 fik kvinden bevilliget hjælp til dækning af ekstra udgifter til hjælpere under et højskoleophold.
Senere i 2006 fik kvinden afslag på bevilling af ekstra hjælpetimer i forbindelse med forlængelse af højskoleopholdet fra januar til juni 2007. Kommunen begrundede afslaget med, at kommunens forpligtelse efter servicelovens § 85 var opfyldt ved hjælpertimerne, der var inkluderet i botilbuddet. Kommunen var af den opfattelse, at kvinden havde bedst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen i dagligdagen der. Kommunen henviste desuden til overvejelser om, hvor ofte et menneske gennemsnitligt havde mulighed for at tilvælge et lignende højskoleophold.
Nævnet traf afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til hjælp efter servicelovens § 85. Nævnet vurderede, at kvindens behov for et højskoleophold var tilgodeset ved det ophold på højskole, som hun havde været på fra august til december 2006.
Nævnet fandt ikke, at hjælp efter servicelovens § 85 var udelukket under et højskoleophold og således lå uden for intentionen i servicelovens § 85. Ligesom alle andre kunne personer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse have behov for og glæde af et højskoleophold. Hvis dette konkret vurderedes at være tilfældet, ville der kunne bevilges hjælp efter servicelovens § 85.
Kvinden klagede gennem højskolen over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at det var principielt at få afgjort, om og eventuelt i hvilket omfang individuelt udmålt hjælp efter servicelovens §§ 83, 85 og 97 var bundet til et konkret tilbud. Der ønskedes stillingtagen til, om det som borger i en boform efter serviceloven eller efter § 5 i lov om almene boliger var muligt at få bevilget/medtage hele eller dele af den individuelt udmålte og bevilgede støtte efter servicelovens §§ 83, 85 og 97 i forbindelse med et midlertidigt ophold i et andet dag- eller døgntilbud efter eget valg, fx et højskoleophold. I bekræftende fald, om der var begrænsning på, hvor ofte og hvor længe det midlertidige ophold måtte vare.
Der ønskedes en afklaring af, hvorvidt ophævelsen af institutionsbegrebet med serviceloven fra 1998 gav mulighed for at understrege adskillelse af boligdel og individuelt udmålt støtte fx gennem bevillingsskrivelse, hvoraf den udmålte støtte efter servicelovens §§ 83, 85 og 97 fremgik. Der ønskedes en retssikkerhedsmæssig vurdering af eller argumentation for det mulige i, at kommunen begrundede et afslag med, at et højskoleophold lå udenfor de tilbud, der tænktes på ved den sociale lovgivnings tilbud om, at brugeren skulle have mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbud. Der henvistes fx til retssikkerhedslovens § 4 og servicelovens § 16.
Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at kommunens afgørelse alene vedrørte hjælp efter servicelovens § 85, og at nævnet derfor kun havde taget stilling til dette. Nævnet bemærkede desuden, at det var nævnets opfattelse, at en persons behov for hjælp efter serviceloven som udgangspunkt skulle vurderes på baggrund af den enkeltes behov i egen bolig. Vurderedes en person konkret at have behov for fx et højskoleophold, måtte støttebehovet vurderes i forhold til dette ophold.
Nævnet uddybede under Ankestyrelsens behandling af sagen begrundelsen for afgørelsen med, at nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, allerede fordi nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at kvindens behov for et højskoleophold var tilgodeset med opholdet i august til december 2006, som kvinden havde fået bevilget.
Det fremgik, at kommunen ved denne bevilling anførte, at med henvisning til, hvor meget en gennemsnitsdansker havde mulighed for at komme på et lignende højskoleophold, skulle ansøger ikke forvente en lignede bevilling senere. Det første højskoleophold blev søgt med henblik på styrkelse af kvinden på det personlige plan gennem at erhverve sig ny viden om IT for at styrke sin stavetræning og for at blive bedre til at skrive breve. Kvinden ville gerne vide, hvordan hun blev bedre til at udnytte computeren.
Nævnet vurderede, at ny viden om IT, stavetræning og så videre kunne tilegnes under ophold i eget hjem, og at det ikke krævede et højskoleophold af mere end de bevilligede 4 måneders varighed.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af muligheden for at få socialpædagogisk støtte under et højskoleophold, når den socialpædagogiske støtte var en integreret del af ansøgerens botilbud.
