Ankestyrelsens principafgørelse D-18-08

2008

Resume:

Dagpengeperioden kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om lægebehandling. Selv om én af lønmodtagerens lidelser eventuelt ville kunne behandles, betød hans andre lidelser, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at han ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger.

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 3

En lønmodtager blev delvis sygemeldt i begyndelsen af maj 2006 på grund af flere forskellige lidelser, herunder generel åreforkalkning og rygerlunger i svær grad.

I februar 2007 blev han henvist til undersøgelse på hospital på grund af forværring af anfald af angina-pectoris. Forundersøgelsen skulle finde sted den 8. juni 2007.

Arbejdsprøvning i 2 måneder i vinteren 2007 viste en meget beskeden effektiv arbejdskapacitet.

Kommunen traf afgørelse om, at dagpengene ikke kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2007 efter § 22 i den dagældende dagpengelov. Begrundelsen var, at der ikke forelå oplysninger, som kunne dokumentere, at han ventede på eller skulle gennemgå behandling, som ville genskabe arbejdsevnen inden for en kortere periode.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at han i februar 2007 var blevet henvist til en undersøgelse med henblik på vurdering af, om der skulle foretages operation. Nævnet skønnede i den forbindelse, at der dermed var grundlag for at antage, at behandling i løbet af kortere tid ville kunne genskabe eller væsentligt forbedre lønmodtagerens erhvervsevne.

Kommunen gjorde i anken gældende, at der efter kommunens vurdering ikke ved varighedsbegrænsningens indtræden forelå lægelig dokumentation for, at lønmodtageren med sikkerhed ville blive i stand til at genskabe sin fulde arbejdsevne og derfor igen ville blive i stand til at kunne genindtræde på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnets afgørelse var i overensstemmelse med reglerne om forlængelse i den dagældende dagpengelovs § 22, stk. 1, nr. 2, og den nye lovs § 27, stk. 1, nr. 3, som ændret med virkning fra den 2. april 2007.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede nævnets afgørelse.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der ikke var tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at lønmodtageren var under eller ventede på lægebehandling, som ville medføre, at han ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i normalt omfang inden for 26 eller 2 x 26 uger fra den 31. maj 2007.

Udvalget lagde vægt på, at lønmodtageren havde været delvis sygemeldt siden maj 2006 på grund af forskellige lidelser, herunder generel åreforkalkning og rygerlunger i svær grad.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at han i februar 2007 var blevet henvist til sygehus på grund af forværring af hans angina pectoris-lidelse med henblik på nærmere udredning. Selv om denne udredning eventuelt måtte vise, at hjertelidelsen kunne behandles, ville dette ikke nødvendigvis betyde, at arbejdsevnen kunne genskabes inden for højst 2 x 26 uger.

Der ville heller ikke være tilstrækkelig sikkerhed for, at lønmodtageren ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede i afgørelsen, at forudsætningerne for at forlænge dagpengeperioden skulle være opfyldt ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Beskæftigelsesudvalget tog ikke stilling til, om lønmodtageren opfyldte nogen af de øvrige muligheder for forlængelse, da dette ikke indgik i beskæftigelsesankenævnets afgørelse eller i anken.

Dato for underskrift

02.09.2008

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 26. april 2018, idet den er erstattet af principafgørelse 15-18.

Paragraf

§ 27 § 22

Journalnummer 

7000264-07