En lønmodtager blev delvis sygemeldt i begyndelsen af maj 2006 på grund af flere forskellige lidelser, herunder generel åreforkalkning og rygerlunger i svær grad.
I februar 2007 blev han henvist til undersøgelse på hospital på grund af forværring af anfald af angina-pectoris. Forundersøgelsen skulle finde sted den 8. juni 2007.
Arbejdsprøvning i 2 måneder i vinteren 2007 viste en meget beskeden effektiv arbejdskapacitet.
Kommunen traf afgørelse om, at dagpengene ikke kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2007 efter § 22 i den dagældende dagpengelov. Begrundelsen var, at der ikke forelå oplysninger, som kunne dokumentere, at han ventede på eller skulle gennemgå behandling, som ville genskabe arbejdsevnen inden for en kortere periode.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at han i februar 2007 var blevet henvist til en undersøgelse med henblik på vurdering af, om der skulle foretages operation. Nævnet skønnede i den forbindelse, at der dermed var grundlag for at antage, at behandling i løbet af kortere tid ville kunne genskabe eller væsentligt forbedre lønmodtagerens erhvervsevne.
Kommunen gjorde i anken gældende, at der efter kommunens vurdering ikke ved varighedsbegrænsningens indtræden forelå lægelig dokumentation for, at lønmodtageren med sikkerhed ville blive i stand til at genskabe sin fulde arbejdsevne og derfor igen ville blive i stand til at kunne genindtræde på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnets afgørelse var i overensstemmelse med reglerne om forlængelse i den dagældende dagpengelovs § 22, stk. 1, nr. 2, og den nye lovs § 27, stk. 1, nr. 3, som ændret med virkning fra den 2. april 2007.