Ankestyrelsens principafgørelse 191-09

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42

Forældrene til en nu 6-årig udviklingshæmmet pige søgte om tabt arbejdsfortjeneste til dem begge under henvisning til, at de begge var indkaldt til undersøgelse med datteren.

Datteren havde svær hjernemisdannelse. Forældrene var skilt, ogdatteren boede på skift en uge hos hver forælder.

Kommunen gav afslag på tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre.

Der var bevilget tabt arbejdsfortjeneste, når forældrene hver især skulle ledsage datteren til undersøgelser, der var nødvendige i forhold tildatterens handicap. Kommunen vurderede, at de informationer, der blev givet ved datterens kontroller og undersøgelser, ikke var af så kompliceret natur. Det var derfor ikke påkrævet, at begge forældre var til stede for at forstå og effektuere informationerne. Kommunen formodede, at begge forældre på nuværende tidspunkt havde grundig indsigt i datterens sygdom, og at det var muligt for forældrene at videreformidle eventuelle nye oplysninger indbyrdes.

I forhold til datterens adfærd under de pågældende undersøgelser, fandt kommunen, at det var hospitalets ansvar at gennemføre undersøgelserne. Der blev henvist tilSocialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 201.

Kommunen gav også afslag på tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre i forbindelse med konsultation på en børneneurologisk behandlingsklinik. Kommunen vurderede under henvisning til det anførte i Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier, at undersøgelsen ikke var omfattet af punkterne i vejledningen. Kommunen gjorde gældende, at der kun kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt, hvis sagens alvor var af en sådan natur, at det var nødvendigt, at begge forældre deltog, for eksempel ved alvorlige indlæggelser eller operationer.

Det sociale nævnændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at begge forældre havde ret til tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven i forbindelse med deltagelse i diverse kontroller og undersøgelser af datteren samt ved undersøgelsen på en børneneurologisk behandlingsklinik.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet fandt det godtgjort, at det var nødvendigt af informationshensyn, at begge forældre var til stede. Forældrene boede ikkesammen, men begge forældre varetog pasningen af datteren. Nævnet henviste til Vejledningen om særlig støtte til børn og unge, punkt. 201.

Nævnet lagde til grund, at datteren led af følgerne af en svær hjernemisdannelse, herunder infantil autisme og forsinket psykomotorisk udvikling. Datteren boede på skift hos forældrene, da disse var skilt.

Nævnet henviste til, at der i visse tilfælde kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt. Det kunne for eksempelske, hvis barnet skulle indlægges på sygehus og opereres, og det var nødvendigt, at begge forældre var til stede på grund af operationens alvor. Det kunne også gælde, hvis begge forældre skulle have information om, hvordan barnet skulle behandles efter udskrivelsen fra sygehus. Det gjaldt også, hvis forældrene ikke boede sammen, men hvor begge forældre tog sig af barnet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at sagenburde behandles principielt i Ankestyrelsen med henblik på en afklaring og fortolkning af Socialministeriets Vejledning nr. 3 til serviceloven om særlig støtte til børn og unge, punkt 201.

Kommunen mente, at der var brug for en afklaring af, om løbende ambulante kontroller og undersøgelser var omfattet af muligheden for, at der kunne udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt.

Der var også brug for en afklaring af, om forældre, der ikke var samboende, men havde fælles forældremyndighed, blev stillet anderledes end samboende forældre.

Kommunen mente under henvisning til vejledningens punkt 201, at nævnet havde udvidet fortolkningen af de situationer, hvor begge forældre kunne modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der var ikke tale om, at det var et barn, der blev udskrevet fra sygehus, men et barn, der årligt gik til ambulante kontroller og undersøgelser på hospitalet.

Kommunen mente ikke, at informationer, der blev givet om behandling som følge af indlæggelse på sygehus, kunne sidestilles med de oplysninger og informationer, der blev givet ved ambulante kontroller på sygehus eller hos læge.

Kommunen vurderede også, at der var brug for en principiel afklaring af, om samboende forældre blev stillet anderledes end andre forældre. Forældre ville således kunne modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste samtidigt, selvom der ikke var tale om operation eller udskrivning fra sygehus.

Kommunen henviste til forældreansvarsloven § 3 om fælles forældremyndighed, som indebar, at informationer og oplysninger videreformidledes til den forælder, der ikke havde været til stede.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse praksis for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt.

Ankestyrelsen fandt, at kun en af forældrene havde ret til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kontroller og undersøgelser af datteren.

Begrundelsen var, at det var en betingelse for, at der blev ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt, at begge forældres tilstedeværelse var påkrævet.

Det var samtidigt en betingelse, at der var tale om situationer af midlertidig varighed og typisk en situation i forbindelse med sygehusophold eller udskrivelse herfra.

Betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt var ikke opfyldt, fordi der var tale om undersøgelser og kontroller, hvor begge forældres tilstedeværelse ville være det bedste for datteren, men ikke var nødvendig ud fra barnets funktionsnedsættelse eller lidelsens alvor.

Der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når barnet som følge af sit handicap var omfattet af personkredsen, og at barnet bliver forsørget i eget hjem, hvorved blev forstået, at barnet skulle bo hos forældrene.

Der kunne i visse tilfælde ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt. Dette gjaldt også, hvis forældrene ikke boede sammen, men hvor begge forældre tog sig af barnet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at datteren var omfattet af personkredsen, hvor der kunne ydes dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Der var dog ikke beskrevet alvorlige situationer i forbindelse med indlæggelser af datteren, hvor begge forældres tilstedeværelse var nødvendig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om ambulante undersøgelser og kontroller.

Selv om hospitalet havde anført, at det var vanskeligt at undersøge datteren, og at en af forældrene måtte holde hende, betød dette ikke, at begge forældres tilstedeværelse samtidigt under disse undersøgelser, kunne anses for nødvendigt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.